Trappetræning gør skiferien sjov

En snegl på vejen er tegn på …. trappetræning. Og det er en rigtig god forberedelse til vintersæsonens skibakker. 

Trapper er fantastisk som forberedelse til skitræning i sneen med KS

Hver gang det regner, når der står rulleskitræning på programmet, skifter jeg rulleskiene ud med et par løbesko og lunter over til Rigshospitalet for at nappe et par trapper eller hundrede.

Det har jeg praktiseret i et par måneder nu – ofte sammen med Frederikke, som også holder mig med selskab i thoraxmaskinen.

Pulstræning – Hvis jeg skal forsøge at beskrive, hvordan en omgang trappetræning føles, så er ”nærdødsoplevelse” nok det tætteste jeg kommer. Det overgår selv de hårdeste løbeintervaller!

Trappeopgangen går 16 etager op – starter man (og det gør jeg) i kælderen, har man glæde af hele 17 etager på vejen op. På 8. og 9. etage er der meget strategisk monteret en klapstol på væggen. Jeg tænker, at arkitekten bag bygningen har prøvet at tage trapperne i løb – i hvert fald er det lige præcis her, kroppen skriger på en stol og et par sekunders hvile, imens der falder lidt ro over vejrtrækningen.

Jeg tager sædvanligvis trapperne 3-5 gange. Med et kort hvil på 9. etage (meget passende er det her, intensivafdelingen ligger – og jeg står næsten altid og hiver efter vejret, imens jeg forsøger at larme så lidt som muligt).

Tre gange går det opad i løb. Dernæst to gange i lidt langsommere fart men med to trin ad gangen. Jeg er ikke stærk nok i benmusklerne til at kunne løbe op to trin ad gangen – men det skal nok komme. Efterhånden som formen bliver bedre, napper jeg et par trapper mere.

Hep fra klubkammeraten

Det er endnu ikke lykkedes mig at komme hele vejen til toppen i et tempo, der kan kaldes løb. Sidst det regnede, nåede jeg til 10. etage. Og det var udelukkende fordi Frederikke stod på 8. og hev efter vejret. Dér kom konkurrencegenet lige op i mig, så jeg tvang benene til at løbe videre – forbi den heppende klubkammerat og forbi hele to vidunderlige klapstole. På 10. tillod jeg mig selv at holde ti sekunders pause. Nød den svulmende stolthed over formfremgangen og fortsatte så de sidste seks etager op til toppen.

Outputtet

Sidste uge var vi så af sted på ski i Norge med Københavns Skiklub. Sneen væltede ned. Det var skønt men gjorde også træningen temmelig tung.

Frederikke og jeg var kommet på hold med de langbenede, så vi fik vores sag for. Alle stigninger i løjperne blev taget på tåspidserne i løb og med høj puls.

Ved hver bakke sendte jeg en taknemmelig tanke til trappetræningen. Havde det ikke været for den effektive træning i Rigets trappeopgang, havde jeg været nødt til at finde nogle andre klubkammerater at lege med i sneen.

Bedre form

Trappetræningen gør også, at jeg ikke længere går op til 4. etage, når jeg kommer hjem. Al transport i opgangen foregår nu i løb. Og gerne med to trin ad gangen på gode dage.

Det er sjovt, hvordan specifik træning kan flytte formen. Det er lige før at jeg ønsker, at jeg boede lidt højere oppe. Sådan havde jeg det godt nok ikke i sommer, hvor hver trappe nærmest føltes som et træningspas.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *