Time out

Man kan godt blive lidt træt af al det forår. På den gode måde.

Sommeren står for døren. Lærken synger, solen skinner og varmen har endelig fortrængt nattefrosten. Foråret er på mange måder den bedste tid. Men det er også den sværeste – for hvad skal man vælge?

Landevejscyklen?

Der er intet, der slår en træningstur gennem det danske landskab i forårsklæder. Fuglene synger. Frugttræerne står i blomst og det hele dufter.

Løbeskoene?

Endelig kan de lange tights gemmes væk og de selvlysende stænger blive luftet. Der er ikke meget, der kan måle sig med en løbetur ud langs Langelinje, hvor hættemågerne har fået hætter på og ænderne kurtiserer hinanden.

Rulleskiene?

Der er intet, der slår en tur gennem skoven, mens skovbunden er klædt i anemonehvidt. De spæde bøgeblade er så selvlysende, at det er som at begive sig ind i et syrealistisk landskab.

Sculleren?

Der er intet, der slår sæsonens første tur på vandet. Har jeg først sat mig i sculleren – alene eller med en makker, og mærket bådens glid gennem vandet og hørt lyden af mit åndedræt for hver tag med året, kan ti vilde heste ikke få mig indendørs igen.

Kunsten at vælge

Det er et luxuxproblem. Det er jeg udmærkedet klar over. Men foråret er en udfordring for mig og min krop. Jeg har det som en hest, der lige er kommet på græs – spræng fyldt af indenstængt energi og ude af stand til at vælge. Derfor giver jeg mig i kast med det hele.

Men pludselig bliver jeg træt. Helt ind i skroget. Så ind imellem tager jeg time out. Kaster mig på jorden og puste lidt ud. Og er der noget skønnere sted at gøre det, end på en mark fyldt med mælkebøtter?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *