Thoraxtræning – Himmel og Helvede

Thoraxtræning skal gøre os klar til for sæsonens skiløbFrederikkes og mit thorax-eventyr træder nu ind i tredje uge. To mennesker – to vidt forskellige oplevelser.

To uger med thorax træning er gået og thorax-eventyret bevæger sig nu ind i tredje uge. Eller rettere, for mit vedkommende hænger jeg lidt fast i anden uge. En forholdsvis uskyldig rodbehandling af en kindtand udviklede sig nemlig til et mareridt, der strakte sig over en stor del af den seneste uge.

Solouge

Det betød, at jeg måtte sætte al træning på stand by i fem dage, men heldigvis kørte træningen på skinner for Frederikke. Hun fortsatte troligt programmet og sendte mig opdateringer på sms.

Hendes valg faldt på et kort og hårdt interval. Men selv om det var hårdt, så var det også sjovt, rapporterede Frederikke glad. Hun var stolt over, at hun fik kørt programmet alene.

Og det er forståeligt. Det er alt andet lige både sjovere og lettere at gennemføre træningen i thorax-maskinerne, hvis man er flere om det. For det første giver man ikke op så let. For det andet, er man flere til at holde rytmen og tempoet oppe.

Søgen efter det lette træningspas

Tirsdag eftermiddag var jeg efterhånden blevet så frisk, at jeg besluttede mig for at give træningen et forsøg. Jeg skimtede ned over Ulrich Ghislers træningsplan i håbet om at finde et forholdsvist let program. Gerne et, der ikke krævede, at jeg kom op i det røde pulsområde.

Det var en naiv gerning. Den slags eksisterer nemlig ikke i et program, der er strikket sammen ud fra HIIT princippet. Jeg endte med at vælge det program, der så mindst hårdt ud.

Det lød på 6-10 gange tre minutter i valgfrit tempo. Nogle af minutterne skulle jeg skiftevis stå på det venstre ben, dernæst det højre.

Let, tænkte jeg og kodede tiden ind i maskinen.

Det var det så ikke! Etbenstræning stiller store krav til både styrke og balance. Noget, jeg absolut mangler i mit venstre ben. Men så meget desto bedre, tænkte jeg og kløede på.

Blodsmag i munden og en smule stress

I det 6. interval orkede jeg ikke mere. Jeg havde blodsmag i munden og følte mig dårlig. Jeg besluttede mig for, at det måtte være nok for i dag – At fem dage på smertestillende piller og penicillin ikke var det bedste udgangspunkt for evaluering af en ny træningsform.

Ghisler anbefaler 2-3 ganges træning i thorax maskinen om ugen, ud over rulleskistræningen. Jeg nåede én gang i denne uge og intet andet. Og der er lidt under seks uger til Engadin marathon…

Jeg forsøger at lade være med at stresse over det. Men jeg ved også godt, at der er en del, der skal indhentes i den kommende tid!

Den bedste tid for kvinder?

Det hele har dog ikke været lutter klynk. Signe Schløer har meldt tilbage med en 1000 meter tid i thorax maskinen. Hun kører den på en imponerende tid – 3.29. En tid, hverken Frederikke eller jeg regner med at kommer i nærheden af.

Men det giver os et billede af, hvor hurtig de bedste er. Ikke, at det er en viden, der har stillet min nysgerrighed – for hvor ligger gennemsnittet?

Det kunne være sjovt, hvis I havde mod på at køre en 1000 m og skrive jeres resultat ind her på bloggen. Det kræver ikke meget andet end små overarme og et stort mod!

Ugens træningsprogrammer så således ud:

DS: Dobbelt stavtag, DS-1: Dobbel stavtag på et ben (skift ben hver halve minut). DS-2: Dobbel stavtag med hop fra ben til ben.

Det "lette" program.

Ultra kort - og ultra hårdt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *