Test af form og styrke inden det går løs i sneen

Klampenborgtesten spredte - igen  - lykke.Grænser er flyttet og udholdenheden er øget. Selv om vi ikke leverede tilfreds-stillende på 1000 m testen, tog vi kraftig revanche på Klampenborgbakken.

Seks uger er gået med thorax træning. Eventyret lakker mod ende. Om to uger skal Frederikke løbe Birkebeineren. Om halvanden står Engadin maraton på mit program.

Med det i vente, var det med stor spænding, vi kastede os ud i den sidste test, inden det bliver alvor i sneen.

Skuffet træner

Ulrich Ghisler var ikke helt tilfreds med vores testresultater fra 1000 meter testen i thorax maskinen sidste uge. Han havde forventet langt større forbedringer end mine ni og Frederikeks to sekunder.

”Jeg havde regnet med, at I havde gennemført de 1000 meter tyve sekunder hurtigere, end for fire uger siden,” lød hans reaktion, da jeg fortalte ham om vores resultater.

Jeg nænnede ikke at fortælle Frederikke om Ghislers skuffelse. Vi gik jo rundt og var både glade og tilfredse med vores indsats. Alene det, at få klemt træning i thorax maskinen ind i den sædvanlige træning et par gange om ugen, var stort for os.

Et spørgsmål om rette teknik

Men hans kommentar nagede mig. Måske gav jeg mig for lidt, når jeg trænede i maskinen? Måske skulle jeg øge antallet af ugentlige træningspas?

På den anden side oplever jeg stigende problemer med spændte muskler i nakke og skuldre, så jeg skal passe på mig selv. For mig handler det ikke om de manglende 11 sekunder, husker jeg mig selv på. Det handler om at få et godt løb om et par uger!

Ulrich Ghisler gav mig instruktion om at øve mig i at aktivere mine mavemuskler noget mere, når jeg stager. Og alene det at have fokus rettet mod maveregionen og ikke på, hvor hurtigt det går, hjælper, synes jeg.

Maskine versus virkelighed

En ting er dog træning og test i en maskine. Noget andet er virkeligheden. Altså den, der foregår ude i sneen på skiene. Indendørs træning kommer ikke i nærheden af den situation.

I thorax maskinen træner vi de muskelgrupper, vi bruger på skiene, men ikke den teknik, der er nødvendig for at kunne få glæde af alle disse muskler.

Af samme årsag var den næste test lidt mere interessant. Klampenborgtesten. Den foregår på rulleski – og dermed er forholdene noget mere lig dem, vi møder i sneen. Stadigvæk ikke helt, men noget mere, end i en skimaskine.

Klampenborgtesten

Frederikke og jeg løb 3 x 1000 meter op af Klampenborgbakken. Vi udførte testen på nøjagtig samme måde som sidst. Men denne gang kørte vi både hurtigere og uden skyggen af tvivl om, hvorvidt vi kunne gennemføre testen eller ej.

Forbedringerne var tydelige. Frederikke var i snit blevet 26 sekunder hurtigere. Jeg 32.

Og denne gang var Ghisler noget mere tilfreds med resultatet.

“Det var noget i den stil, jeg havde regnet med. 30 sekunders forbedring på 1000 m på 4 uger – Det er jo ret så meget. 9,1 % forbedring.  Eller 5 minutters forbedring på 10 km – Eller 45 minutter på vasaløbet! Stærkt,” lød begejstringen i en mail.

Dejligt at gøre manden bag træningsprogrammerne tilfreds. Og sat op på den måde, virker den store fremgang på den relative korte tid da også stærkt motiverende.

Det er helt trist, at ingen af os har planer om at løbe Vasa i år, så vi kan undersøge, om Ghislers prognose holder stik. Men næste år .. Mon ikke, jeg kan lokke Frederikke med til, at vi prøver vasaløbet igen til næste år?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *