Struktureret genoptræning

Det kræver struktureret træning, at undgå skader og motivationsdyk.Kloge hoveder og selvudnævnte eksperter løber som regel med hovedet under armen – alt imens de pisker rundt og laver nøjagtige samme fejl som nybegynderne. 

Jeg er rigtig godt til at komme med gode råd til andre, når det handler om deres træning. Både når det drejer sig om skadesforebyggende adfærd eller om udformning af eksempelvis løbetræningsprogrammer. Jeg lever endda af at skrive om den slags. Alligevel har jeg uendeligt svært ved at rette mig efter mine egne anbefalinger.

At jeg ikke er ene om det, gik første gang op for mig for år tilbage. Forlaget Bonnnier ville samle de vigtigste artikler om løbetræning, der havde været bragt i månedsmagasinet I Form, til en løbebog. Bagerst i bogen var en kort beskrivelse af bogens skribenter. Da jeg var en af bidragsyderne, fik jeg siderne tilsendt til endelig godkendelse.

Klog af skade

Med stor nysgerrighed læste jeg om de andre skribenter. Umiddelbart lød vi temmelig ens – vi havde alle en stor kærlighed til løb, mange års erfaring, en del motionsløb i benene, og var relativ hurtige.

Desværre havde vi også det til fælles, at vi til sammen havde en temmelig lang skadeshistorie. Lagde man dem samme, kunne vi sætte flueben ved alle løberens klassiske skader – skinnebensbetændelse, fiberskader, overtræning, svangbetændelse, springerknæ og hvad et løberliv nu ellers byder på ud over grønne skove og hurtig asfalt.

Det gik op for mig, at garvede løbere, der havde som levebrød at rådgive andre, i virkeligheden var rigtig dårlige til at følge deres egne gode råd.

Gode råd

Min erkendelse har siden ført til, at jeg ofte spørger mig selv: ”Hvad ville du råde Tine (en af mine gode veninder) at gøre?”, når jeg har været i tvivl om, hvorvidt skroget var klar til at genoptage træningen efter en skadespause, eller hvis jeg havde været nede med influenza.

Men jeg har glemt at gøre det samme i mine bestræbelser på at komme tilbage til den gode gamle løbeform. Her knokler jeg på. Ikke hurtigt, hvis jeg sammenligner med mine tidligere km-tider, men dog så hurtigt som stængerne kan bære mig. Og gerne så langt som muligt.

Kom Tine og fortalte, at det var på den måde, hun greb sin genoptræning an, ville jeg ryste på hovedet af hende. Det er jo fuldstændigt idiotisk. Hun vil med stor sandsynlighed løbe ind i en skade. Eller miste motivationen inden længe.

Som alle andre

Og det var præcis, hvad der skete for mig.

Først fik jeg genopvækket en gammel fiberskade i lægmusklen. Den kunne jeg fornøje mig med on and of i rigtig mange måneder. Derudover oplevede jeg en motivation, hvis styrke var lige så uforudsigelig som børsnoteringerne. Op og ned gik det. Så selv om jeg brugte tid og energi på min løbetræning, bragte den mig absolut ingen steder hen. Super demotiverende!

Mit råd til nybegyndere har altid lydt; “følg et træningsskema”. Det gjorde jeg selv, da jeg i sin tid startede med at træne mig op til mit første mål, et maraton. Og det fortsatte jeg med at gøre i rigtig mange år.

Men i takt med at jeg begyndte at ro, gled den strukturerede løbetræning i baggrunden. I en lang periode handlede det om at få båden til at gå så hurtigt som muligt – hvilket selvfølgelig inkluderede struktureret træning. Efterhånden som mit fokus ændrede sig, blev turene i løbeskoene mere et pusterum end egentlig målrettet træning.

Hårdt arbejde – på en anderledes måde

Og det er jo godt nok, så længe der trænes struktureret på andre områder eller hvis man er nået dertil, hvor ma er villig til at acceptere en ringere form. Men den model dur ikke, hvis man intet seriøs træning har lavet i månedsvis og gerne vil tilbage i gamet. Her skal ordet genoptræning tages bogstaveligt.

For mig har det været en hård erkendelse at nå frem til. Min krop er ikke længere, som den var for to år siden. Den er hverken hurtig, smidig eller veltrænet. Den er, som kroppe er flest, når man er i slutningen af 40’erne og kun har motioneret sporadisk. Bevares – Jeg kan løbe seks gange op ad trapperne på Riget uden at falde død om. Men jeg kan ikke komme under 20 minutter på fem km, som jeg altid har været så stolt af at kunne. Det har jeg besluttet mig for, skal være målet for denne sæson. Det er selvfølgelig at lægge barren noget højt. Men jeg bliver nødt til at sigte højt for at skabe en ændring – samtidig med, at jeg sender en tanke til, hvorfor jeg i sommer blev opereret. Det var netop i ønsket om at kunne løbe igen.

Jeg har en plan

Derfor har jeg sat mig ned og lavet en træningsplan til Tine. Den tager udgangspunkt i, at hun ikke har løbet seriøst i det seneste halvandet år. At hun derefter har holdt pause rigtig længe, men siden december har genoptaget løbet et par gange om ugen (det har hun så ikke helt – se alle hendes undskyldninger her) og derudover jævnligt får cyklet og løbet på rulleski.

Hun kan løbe ti km uden at gå ondt i stængerne. Men hun døjer med form og motivation.

Planen ser således ud:

Løbeplan for de næste to mdr.

Jeg har fulgt planen i to uger nu – og jeg må sige, at det går strygende. Det sværeste er faktisk at løbe de korte ture. Men jeg tænker, at de på sigt lønner sig og giver tifoldigt tilbage.

Når jeg runder de 10 km pr tur om en måneds tid, begynder jeg at strukturere træningen, så den kommer til at omfatte både tempoture og intervaltræning. Og by the way – jeg har sendt en kopi af planen til Tine 😉

 

2 tanker om "Struktureret genoptræning"

  1. Kære Gitte
    Det er en fornøjelse at læse dine input om træning og livet omkring det. Jeg synes dine betragtninger om korte ture er uhyre korrekte og skræmmende passende også på mig. Jeg er veldig god til at få løbet lidt for langt og lidt for hurtigt. Men som medlem i Sparta, så kommer jeg hurtigt ind i vanen med at vælge mit “gamle” hold, i stedet for at solo-træne og vælge et langsommere hold.

    Jeg håber du lykkedes med dit sub. 20 mål, og jeg håber også jeg kan nå det i år 🙂

    Mange tak for underholdningen

    • Hej Rune,

      Mange tak for de rosende ord – og ja. Det er svært at begrænse sig, når kærligheden til sporten er stor 🙂 Pøj pøj med at nå målet. Kan du, så kan jeg også…!

      Hilsner Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *