Stormesteren slår til igen

sløretDe fleste undskylder sig med fiberskader, overarbejde eller syge børn, når de ikke gider at komme til træning. Min veninde er langt mere kreativ.

Min veninde, hvis navn, jeg har lovet ikke at røbe her på bloggen– altså hende, der er stormester i undskyldninger for ikke at løbe, har overgået sig selv!

Hun løber ikke længere, hvilket er en skam. Vi har haft mange gode timer sammen i løbeskoene. Jeg må da også indrømme, at jeg har savnet hendes noget kreative undskyldninger for ikke at løbe. Men meget tyder på, at hun stadig holder sig skarp på det felt.

Rulleskiene har erstattet løbeskoene

Heldigviser vi stadig aktive, når vi er ses – men løbeskoene er skiftet ud med på rulleski, og vi forsøger at være med til fællestræningen med Københavns Skiklub, hver tirsdag aften ude ved Dyrehaven.

I tirsdags adskilte planerne sig ikke fra tidligere tirsdage. Aftalen var, vi skulle mødes på cykel ved chokoladefrøerne, som ikke er der længere (krydset ved Jagtvej og Lyngbyvejen) kl. 16.15.

Ved middagstid, tikkede der en sms ind.

”Ingen bil, ingen cykel, ingen rulleski i dag. Jeg ringer lidt senere, Kh XXX”

Undskyldningen blev foldet ud i en telefonsamtale et par timer senere.

”Jeg har mistet min cykelnøgle, så jeg kan ikke låse min cykel op. Og Lars har bilen,” forklarede hun.

”Vi kan bare tage toget noget af vejen. Eller bussen?,” forsøgte jeg lokkende.

Men det gad hun ikke. Nu havde hun jo ikke taget rulleudstyret med (hun bor i Nordsjælland og arbejder i KBH. Og vi plejer at tage direkte til træning efter arbejde.)

Jeg tænkte mig lidt om. Det var jo en hård nød at knække. Men så fik jeg en strålende ide.

”Vi kan træne i thoraxmaskinerne nede i DSR,” foreslog jeg.

Men XXX afbrød mig.

”Jeg har ikke noget træningstøj med – og nej tak. Jeg vil ikke låne noget!”

Stadig stormester

Jeg måtte erkende, at hun ikke var til at trække med ud og gav op. Hvis hun ikke ville, så måtte hun jo egentlig selv om det, tænkte jeg.

På vejen ud til Dyrehaven slog det mig, at XXX havde brugt en undskyldning, jeg ikke tidligere havde hørt i de 22 år vi har kendt hinanden. Hun er og bliver stormester i undskyldninger. Også selv om vi har skiftet sportsgren.

En tanke om "Stormesteren slår til igen"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *