Slave af tiden

Slave af uret?Et løbeur kan inspirere og motivere – men det kan i høj grad også tage løbeglæden fra dig og forhindre dig i at sætte PR.

Kender du det – du har været ude at løbe. I sol, vind og højt humør. Med velbehag strækker du ud. Du er glad og tilfreds. Lige indtil du kigger på uret og ser, at du faktisk har løbet en del langsommere, end du havde regnet med?

Humøret daler og du bliver lidt småirriteret på dig selv, i stedet for at give dig selv et mentalt skulderklap for, at du overhovedet kom i løbeskoene.

Sådan har jeg haft det rigtig mange gange. Heldigvis oplever jeg også det modsatte.

Lyt til kroppen

Alligevel synes jeg, at den slags humørsvingninger sladrer om, at man er blevet slave af kilometertiderne. Det vidner måske også om, at det er på tide at lægge pulsuret på hylden for en stund.

Alt kan nemlig ikke gøres op i eksakte løbehastigheder. I virkeligheden er det langt vigtigere at lære at lytte til kroppen og finde lige præcist det tempo, som du tilstræber med dagens træning  – Er det en tempotur, skal du kunne mærke dig frem til, hvornår du løber lige på syregrænsen. Er det en restitutionstur, skal du være i stand til at tæmme dit tempo og løbe roligt og afslappet. Under intervaller skal du kunne disponere, så du kan gennemføre samtlige pas i et nogenlunde jævnt tempo uden at syre helt til på halvvejen.

Find det rigtige tempo

Det er ikke dine km-tider, der er afgørende for, om du rammer det rigtige pace – men hvordan din krop har det. Og lærer du først at lytte til din krops signaler, vil du for alvor flytte din form.

En rutineret løber, der kender sin krop, behøver ikke noget løbeur for at vide, hvor hurtigt hun løber. Hun kan med en margin på få sekunder fortælle dig, om hun løber 3.45, 4.00 eller 4.10. Hun ved også, hvornår hun rammer de 5.00.

Og hører man til de kloge løbere med overblik og tiltro til egen kropsfornemmelse, så ved man også godt, at jorden ikke går under af at træne efter, hvordan kroppen har det – heller ikke, hvis man ved en fejl skulle løbe et par sekunder for langsomt i forhold til, hvad man gerne ville. Faktisk kan dét at mærke efter i stedet for at skæve til uret, flytte en rigtig god løber til at blive endnu hurtigere.

Sæt PR uden ur

Uret kan også ende med at blive en forbandelse under motionsløb og konkurrencer. Rigtig mange har det på, fordi de er bange for at loppe den for meget af undervejs eller at lægge for hårdt ud. De bruger uret til at holde den kilometertid, de har besluttet sig for inden start.

Men uret kan ikke tvinge dine ben til at løbe hurtigere på en dårlig dag. Til gengæld kan det forhindre dig i at løbe hurtigt på en god dag!

Personligt veksler jeg mellem at løbe med og uden ur til motionsløb. Mine bedste tider (PR) har jeg oftest sat uden ur. For uden uret løber jeg på kropsfornemmelsen. Det betyder, at jeg presser mig lige til kanten. Hele vejen.

De perioder, hvor jeg tager mig selv i gentagne gange at blive sur eller irriteret over mine tider, gemmer jeg uret helt væk for en periode. Jeg løber trods alt, fordi jeg elsker det – og den glæde skal et løbeur ikke tage fra mig!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *