Så gør dog noget!

Antallet af fede stiger. Det samme gør udgifterne til følgesyg-dommene i sundhedssektoren. Lad os dog eksperimentere lidt med reguleringsmekanismerne.

Fedmeepidemien kommer til at ruinere os, hvis ikke der snart bliver taget de rette politiske tiltag. Fedmen vil nemlig banke bunden ud af vores sundhedssystem, hvis ikke der bliver gjort noget, spår flere eksperter.

Fedme koster mere end rygning

Fedme og overvægt tærer lige så meget på sundhedsbudgetterne som rygningen gjorde for få år siden, hvis ikke mere. Spørgsmålet er, hvornår vi ser samme tiltag over for stigende vægt, som man har gjort, for at få folk til at kvitte cigaretterne.

Historien viser, at rygerne ikke kvittede smøgerne frivilligt. Der skulle mere end oplysning om rygningens sundhedsskadelige virkning til, før der for alvor blev rykket på den front. Det nyttede heller ikke at vente på, at den enkelte selv tog et initiativ til at holde op med at ryge. Der skulle en blanding af massive forbud, høje priser og informationskampagner til, før det gjorde en forskel.

Vi får næppe gjort kål på overvægt og fedme ved at forbyde indtag af hotdogs og cola på offentlig vej. Og vi kan ikke tvinge folk til at slanke sig. Men vi kan gøre rigtig mange andre ting, der vil være med til at ændre vores valg af, hvilke fødevarer vi propper os med.

Vi kunne jo starte med at gøre det lettere og billigere at spise sundt.

Momsen

Det kan gøres på mange forskellige niveauer. Ved at regulere momsen. Mange af de øvrige EU lande opererer med differentieret moms, så fødevarer generelt har en lavere moms end andre varer. I nogle lande er fødevaremomsen endda yderligere differentieret, så de sunde varer bliver billigere, end de usunde.

I Portugal har de eksempelvis lavere moms på grønsager, frugt og kornprodukter og høj moms på bearbejdede fødevarer.

Det giver rigtig god mening. I Danmark viser den ene undersøgelse efter den anden, at familier med lav indkomst oftere køber usunde halv- og helfabrikata når de skal købe ind til aftensmaden. Og det er næppe fordi de er mere dovne end dem, der har en højere indkomst. I Danmark er det desværre bare sådan, at det er langt billigere at købe skodmad frem for sund og nærende kost.

Tilskud
En omdirigering af landbrugstilskud til kødavlerne er også en mulighed.

De, der producerer fedtfattigt kød som fisk og fjerkræ, kunne få mere i støtte, end dem, der f.eks. producerer bacon og flæskestege.

Det samme kunne gøres med mange andre varer. Det er mig en gåde, hvorfor jeg skal betale 39 kr. for 500 gram hele rugkerner, mens jeg kan slæbe 2 kg hvedemel med hjem for en tier?

En mulighed kunne også være, at dirigere tilskud over til lokalt producerede fødevarer og pålægge afgifter på de varer, vi importerer. På den måde vil flere handle lokalt og spise efter årstiderne. Ikke kun fordi det er sundere – men fordi det er billigere.

Ny viden til gavn for forbrugerne og ikke for producenterne

Og hvorfor ikke bruge noget af den nye viden, forskningen har omkring måden, vi træffer vores valg på, når vi handler ind i supermarkedet?

I dag poster store mærkevarefirmaer enorme summer i at udforske, hvad der påvirker forbrugerne, når de køber ind. Det være sig biler, elektronik såvel som fødevarer.

Smæklyden på en bildøren på BMW’en lyder som den gør, fordi vi mennesker forbinder lige netop den lyd med luksus. Kim’s chips knaser som de gør, fordi den lyd får os til at række ud efter den næste chips i posen. Citronkagen fra Bisca er pakket ind i lige præcis det papir, der får forbrugeren til at vælge den kage frem for de andre på hylden.

Og det er ikke kun lyde og indpakning, der vælges med omtanke. Også varernes placering, lyset i butikken og temperaturen er nøje udvalgt, så forbrugerne køber mere ind, end de egentlig havde tænkt sig, da de entrerede butikken.

Tænk, hvis der var en butikskæde, der valgte at gå forrest og brugte al denne viden om forbrugeradfærd til kundens fordel og ikke til producentens fordel. Tænk, hvis f.eks. Irmakæden indrettede deres butikker, så de kunder, der kom her, vidste, at alt i butikken var indrettet på en måde, der gjorde det lettere for kunderne at træffe det sunde valg? Mon de ville miste kunder på den bekostning? Næppe.

Lettere adgang til ny viden

Man kunne også belønne butikker, der gjorde sig umage med at oplyse kunderne om, hvordan man lettere træffer det sunde valg. Jeg behøver f.eks. ikke at lære, hvordan jeg smider et par frankfurter på grillen. Men det er oftere den slags ”sælgere” jeg støder på i en fødevarebutik, end en salgsperson, der viser mig, hvordan jeg tilbereder artiskokhjerter. Hvorfor mon?

Adgangen til kurser i, hvordan man tilbereder årstidens frugter, fisk og grøntsager kunne gøres tilgængelig for alle for billige penge. I skolekøkkenerne og på aften/weekendkurser. Det kunne hedde ”Folkeoplysning” i stedet for Meyers Madskole, som koster en formue.

Sportshaller og klubbers tilskud kunne gøres afhængig af, hvilken fødevarer, der langes over disken, så de steder, der sælger frugt, fisk og grønt får højere tilskud, end dem, der tyr til burgere og pomfritter.

Man kunne endda gå endnu mere radikalt til værks og helt undlade at give tilskud til de steder, der serverer kost, der egentlig slet ikke burde have sin gang i nærheden af steder, hvor man kommer for at dyrke sport.

Begræns antallet af fastfoodsteder

I dag skal et værtshus eller en natklub søge om en spiritusbevilling. Hvorfor ikke indføre en fastfoodbevilling? På den måde kan man fra politisk hold regulere antallet af fastfoodbutikker i nærheden af skoler og på de hovedgader, hvor folk typisk søger hen i frokostpausen.

Billigere i det lange løb
I dag er det op til den enkelte at søge det sunde valg. Men det er absolut ikke let. Det kræver, at man har truffet et valg og er villig til at gå langt efter at få fat i de sunde fødevarer. Sådan burde det ikke være. Og da slet ikke i en tid, hvor alle himler op om, at flere og flere bliver overvægtige og svær fede, og at fedme og især de følgesygdomme, der følger med, koster samfundet kassen. Set i det lys, burde det være billigt at belønne det sunde valg.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *