Piller med alvorlig bivirkning

Genudgivelse – første gang postet d. 8. dec. 2012

Hører du til en af dem, der napper en smertestillende pille inden løbeturen for at undgå skinnebensbetændelse eller andre gener, så er der grund til at revurdere din adfærd.

De piller, der nu for alvor tænder de røde lamper, er de såkaldte NSAID’er – de sælges under navne som Ipren, Ibuprofen, Diclon og Voltaren (fås som en gel, der anvendes lokalt))

En del motionister bruger medicinen profylaktisk – i den tro, at pillerne sænker efterfølgende muskelømhed efter sportsudøvelse.

Langdistanceløb – På et tidspunkt var det en antagelse blandt ultraløbere, at pillerne forbedrede præstationen. Den teori blev aflivet af David Nieman, professor ved Appalachian State University, som har gennemført flere studier på løbere, der deltager i det ekstreme ultraløb gennem bjergene i Sierra Nevada.

Hans resultater viser, at løberne ikke havde fordele af at spise piller i forbindelse med løbet. Løberne præsterede ikke bedre, og de havde ikke færre smerter i muskler og led efter det 100 mil lange løb.

Jeg hører jævnligt om løbere, der ”løber på Iprener”. Vi taler om helt almindelige motionister, der løber et par gange om ugen eller tre. Hvad er det, der får dem til at ty til Iprenerne som var det vitaminpiller?

Førstehjælp – En forklaring kan være, at Ibuprofen står øverst på førstehjælpslisten, hvis uheldet er ude, og man løber ind i en fibersprængning, vrikker om eller på anden måde får overbelastet led og muskler. Sker det, er mirakelkuren Ipren, masser af is og stram bandage – i tre dage.

Iprenen forhindrer, sammen med isen og bandagen, at det skadede væv hæver op, hvilket gør, at man kommer sig hurtigere over skaden. Men efter tre dage, skal man holde nallerne fra pillerne. Og man skal under alle omstændigheder ikke tage dem før man skal ud og motionere.

Hjertestop – Første gang pillerne for alvor kom i det kritiske søgelys, var efter et par dødsfald blandt unge og raske fodboldspillere. De faldt døde om med hjertestop midt under kamp. Det viste sig, at de havde indtaget smertestillende medicin, der indeholdte NSAID. Det fik forskerne til at mistænke medicinen for at have en uheldig virkning, hvis man tog det i forbindelse med hård fysisk udfoldelse, der fik pulsen op i det røde felt – som f.eks. når en fodboldspiller sprinter efter en bold under en kamp.

Mavesår – Det er almen kendt at lang tids brug af Iprener er forbundet med mavesmerter. På sigt kan medicinen forårsage blødende mavesår. Derudover har flere forskningsprojekter fundet tegn på forhøjet inflammation i blodbanen hos forsøgspersoner, der havde taget den pågældende medicin over længere tid. Hvilket er et paradoks, eftersom medicinen netop tages for at mindske inflammation. Hvordan kan det være?

Utæt tarm – En af følgerne af hård motion er, at cellerne i tarmen bliver ødelagte og begynder at lække. Det kan måles efter eksempelvis en times moderat motion på en cykel. Og det giver mening, ifølge Dr. van Wijck, Orbis Medical Center i Holland, der står bag den opdagelse.

”Når vi motionerer bliver blodet gennet ud til de arbejdende muskler og ikke til tarmsystemet. Rent evolutionært giver det mening, eftersom det ikke er fordøjelsen, der har højst prioritet, når vi dyrker sport,” siger hun.

Kim Van Wijck har efterfølgende undersøgt effekten af Ibuprofen på tarmsystemet når vi motionerer. Det gør man ved at måle på et bestemt protein, der er korreleret med ødelagte celler i tarmsystemet. Studiet er publiceret i tidsskriftet Medicine & Science in Sport & Exercise i denne måned.

En flok forsøgspersoner blev delt ind i tre grupper. En gruppe fik Ibuprofen to gange dagligt, men motionerede ikke. En anden gruppe fik Ibuprofen før og efter at de motionerede på en kondicykel, og en tredje gruppe cyklede men spiste ingen piller.

Resultatet viste, at de forsøgspersoner, der både motionerede og havde spist piller havde langt større mængder af de markørproteiner i blodbanen, der indikerede at deres tyndtarm havde taget skade, end de to øvrige grupper. Og værre var, at disse lækager varede i længere tid, end blandt deltagerne i de øvrige grupper. Altså endnu en indikation på, at ibuprofen og motion er en dårlig cocktail.

Resultatet er foruroligende, mener Dr. Van Wijck. Selv om de helbredsmæssige konsekvenser af en utæt tarm er ukendte, er resultaterne især foruroligende, hvis man tænker på alle de motionister, der spiser ibuprofen over længere tid.

”De render måske rundt med en lav koncentration af bakterier og fordøjelsesenzymer, som stammer fra tarmsystemet, i blodbanen, og det kan umuligt være særligt sundt, siger hun.

Om lækagen også påvirker optagelsen af vitaminer og mineraler fra kosten, vides ikke. Men det er en mulighed påpeger forskeren.

Personligt hører jeg selv til en af dem, der har været ret rundhåndet med at tage en ipren, hvis uheldet er ude. Da jeg i sin tid startede med at løbe, døjede jeg med en af de klassiske begynderskader – betændelse i skinnebenene, og senere, da jeg blev lidt hurtigere, fibersprængninger i lægmusklerne. Og jeg løb rask væk videre på et par iprener. Men det er slut nu. Jeg behøver ikke at læse flere videnskabelige undersøgelser for at blive overbevist. Iprener, Ibuprofen, Voltaren og hvad medikamenterne nu handles under, hører kun til ét sted – og det er i skraldespanden. NSAID’er og sportsudøvelse hører simpelthen ikke sammen. Disse piller skal kun tages i absolut nødstilfælde, hvis man er aktiv sportsmand/kvinde og ikke forebyggende eller til småskader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *