Ømme muskler og gode testresultater

Et hårdt udlæg koster!Fire uger med thoraxtræning er nu tilbagelagt. Vi er gået fra meget korte og hårde programmer til lidt længere og mere udfordrende træningspas. Kroppen værker men kapitulerer ved at yde bedre resultater i tests.

Imens Frederikke har fornøjet sig i sneen i denne uge, har jeg muntret mig i skimaskinen og på rulleskiene. Ugen har været en noget blandet fornøjelse at komme igennem. Med mange succeser men altså også med en del betænkeligheder i forhold til træningsformen.

Hårdt for kroppen

Lad min tage det sidste først. Træningen i thoraxmaskinen er utrolig hård. Mentalt såvel som fysisk. Det flår i muskler og led. Faren for at rive sig selv i småstykker er temmelig stor, med mindre man går gelende frem. Det gør jeg ikke. Jeg har endnu til gode at opdage den teknik, der gør, at jeg kan stage et roligt pas i maskinen. Al arbejde er knoklearbejde.

Til gengæld er jeg begyndt at more mig over de træningsseancer, hvor jeg skal hoppe fra ben til ben eller lave et-bens stagning. Dem hadede jeg for et par uger siden – mest fordi jeg simpelthen ikke havde balancen til at udføre dem. Det har jeg nu.

Nødvendig massage

Især musklerne langt nede på ryggen – mellem den nederste del af skuldrebladene og nakkemusklerne, er noget anstrengte. I et forsøg på at minimere risikoen for skader, er jeg blevet hyppig gæst hos massøren, der tager hånd om de mishandlede muskler.

Ofte står jeg også som en bjørn op af et træ, og laver egen massage med min lille gule boldt for at få løsnet lidt op i de spændte muskler.

Sliddet betaler sig

Med al den smerte, hvad er så enticement til at fortsætte træningen i skimaskinen?

Svaret er: Resultaterne! Og den forholdsvis korte tid, det koster, at gennemføre træningen.

I tirsdags var den sædvanlige rulleskistræning eksempelvis helliget en tidstest. Vi skulle alle køre så mange gange på en strækning á ca. 5 km, vi kunne nå på 1,5 timer.

Som sædvanlig var jeg rosinen i pølseenden. Seancen blev derfor lige så meget en omgang mentaltræning som en test på, hvor hurtig jeg er blevet.

Efter ni km blev jeg overhalet med en hel runde af de hurtigste. Men værre var, at der var to på holdet, der stoppede op efter hver runde for at hyggesnakke. På den måde fik jeg lidt snor. Alligevel overhalede de mig gang på gang efter et par km. Ak ja.

Efter tre runder gad jeg ikke mere og rullede tilbage til P-pladsen. Træt og lidt modløs.

Glæden begyndte dog så småt at pible frem, da jeg senere på aftenen tjekkede mit løbeur. Godt nok er jeg langsom i forhold til de andre løbere på holdet. Men jeg har nappet 30 sekunder af min km-tid i forhold til tidligere.

1000 meter testen

Ulrich Ghisler har bedt os om at gentage de test, vi indledte med for fire uger siden. I denne uge valgte jeg at prøve kræfter med 1000 meter testen i thorax maskinen. Også her er der mærkbare forbedringer.

Tiden blev 3.59. Det er en forbedring på 9 sekunder i forhold til for tre uger siden.

Til gengæld var det ikke et kønt syn. Jeg lagde alt for hårdt ud på de første 500 meter og måtte kæmpe mig igennem de sidste 500 meter, hvor jeg satte et halvt minut til. Hvilket var noget af en huskekage. Der er væsentlig forskel på at tilbagelægge 1000 meter i en skimaskine og de 42 km jeg har i sigte til Engadin maraton! Dér nytter det ikke at satse hele butikken på de første 500 meter. I så fald bliver det en meget lang tur.

Træningsprogrammet fortsætter som i forrige uge – med de lange træningspas som fast indslag og de korte pas som et krydderi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *