Menneskets kamp mod Moder Natur

Mild vinter plager vasaUventet varme, manglende sne, kraftige regnbyger og orkaner kan feje selv den bedste arrangør bag en sports event af bordet. Hvor langt bør man gå i forsøget på at gennemføre en motionsbegivenhed?

Lige nu er spørgsmålet aktuelt, fordi arrangørerne bag det legendariske langrendsløb, Vasaloppet, ligger vandret for at redde årets motionsbegivenhed, som afvikles på søndag, om alt går vel.

Mild vinter og blødt underlag

Problemet er en usædvanlig mild vinter og en pludselig stigning i temperaturen.

Vasaløbet strækker sig over 90 km, som går fra Sälen til Mora – undervejs går ruten hen over et moseområde. Og det er især her, der er opstået problemer som følge af den milde vinter.

Normalt bliver mosen bundfrossen om vinteren, men det har den ikke været i år. Det gør sporet særlig sårbar over for temperatursvingninger – og da de seneste dage har budt på regn og plusgrader, er fundamentet blødt og eftergivende.

Andre steder render smeltevand ned over sporene og tager den sparsomme sne med sig. Alt i alt rigtig dårlige forhold at forsøge at præparere langrendsspor i.

Lastbiler og helikoptere

Hvad gør man så? Aflyser? Panikker? Eller forsøger at redde, hvad reddes kan og gennemfører løbet på trods?

Lige nu satser vasakomiteen på det sidste. Der bliver lagt dræn i mosen for at lede det underliggende vand væk fra ruten. Med helikoptere flyver de sne ud og kaster det ned de steder på højmosen, hvor den oprindelige sne er forsvundet. Lastbiler læsset med sne, vil blive flyttet til strategiske steder. Et mandskab med spader vil reparere og glatte ud. Nogle steder vil ruten blive lagt om. Prøv lige at opstille et CO2-regnskab for den mission!

Hvis løbet gennemføres, må løberne indstille sig på, at der vil være både færre og dårligere spor at løbe på end sædvanligt, har arrangørerne meldt ud.

For de 15.800 løbere, der sidder med et startnummer i hånden, er de ringe forhold selvfølgelig rigtigt ærgerligt. De har trænet i månedsvis frem til denne begivenhed – og nu må de indstille sig på, at løbet bliver afviklet under helt utålelige forhold. For nogen er det værste der kan ske dog, at løbet bliver aflyst. Hvorfor?

Dårlig sæson har plaget

Mange af løberne har allerede fået en forsmag på, hvor ringe sneforholdene er i Sverige i år. Den milde vinter rammer jo ikke kun vasaløbet.

En del af de skimaratons, der traditionelt bliver brugt som seedningsløb til vasaen, er blevet afviklet på små baner af 4 km lavet af kunstsne, fordi der hverken har været kulde eller sne nok til at brede ruten ud.

Skiløberne har bandet over forholdene. For hvor sjovt er det lige at løbe ti runder på en minibane – og så endda på dårlig sne? Og hvor sjovt er udsigten til at forsøge sig med de 90 km på søndag under de varslede forhold?

Torn i øjet på naturromantikeren

Jeg er imponeret over de bestræbelser, arrangørerne af Vasaugen ligger for dagen. Alt ære og respekt for det. Men hvornår skal man kaste håndklædet i ringen og acceptere, at vi som mennesker er underlagt naturens luner – på godt og ondt?

Personligt blev jeg fascineret af langrendsløb på grund af naturen. Jeg nyder at løbe i fjeldet. Omgivet af stilheden, alt det hvide, kulden og dyresporene i sneen. Først senere kom lysten til at løbe med nummer på maven. Men det er stadig kærligheden til naturen, der er den drivende kraft i mine eskapader på skiene.

Og det er med kærlighed som med sne – man skal ikke tage den for givet. Den skal nydes i nuet, når den er der. I samme øjeblik vi forsøger at presse den ind i faste rammer, bliver den til noget andet. Den mister sin charme og gnist.

Kald mig bare gammelromantiker – men jeg synes altså, at bestræbelserne for at gennemføre årets vasaløb er gået for vidt. Måske skal vi bare hilse det spirende forår velkommen og finde på noget andet at lave end at insistere på, at vi død og pine vil løbe på ski?

2 tanker om "Menneskets kamp mod Moder Natur"

  1. Lad mig starte med at sige at jeg også er gammelromantiker. Jeg står i også primært på ski for at komme ud i det tyste hvide og eventyrlige vinterlandskab, sekundært for at få en fysisk udfordring.

    Vasa-organisationen fik sig i år en stor udfordring med hensyn til at gøre en gennemførsel af årets løb muligt. Man kæmpede med næb og klør, arbejdede i døgndrift, men nåede så vidt jeg har kunnet læse mig frem til ikke at sætte helikoptere ind ligeom det vel reelt kun var på en lille andel af ruten der var problemer? På den baggrund havde jeg også indstillet mig på at landskabet langs ruten nok ville se lidt mere gråt og forårsagtigt sjappet ud end jeg kunne ønske mig.

    I søndags løb jeg så min første Vasa. Set i bagklogskabens lys er jeg glad for at man valgte som man gjorde og satsede på at gennemføre. Vel var der knapt spor af spor de første 50 km for os i startgruppe 10, og enkelte steder var det tydeligt at der var “pillet” lidt ved naturen for at få skiløbere tørskoede forbi.

    Men det havde også sneet i dagene op til – og gjorde det under stort set hele løbet – så set med mine øjne fik jeg til fulde tilfredsstillet min indre naturromantiker. Sne i luften og sne på alle træer. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg undervejs kiggede mig omkring og frydede mig over hvor flot der var og hvor fedt det var endelig at opleve lidt vinter efter en ualmindelig grå vinter i København og omegn.

    Så ja, man satsede og arbejdede hårdt fra Vasa-organisationens side, men jeg synes netop også at man i sidste øjeblik blev tilsmilet af Moder Natur – hvilket gjorde den store forskel i mine øjne 🙂

    • Hej Anders,

      Dejligt at høre, at du havde et godt førstegangsløb på trods af de meget ringe forhold. Herfra kan det jo kun blive bedre 😉

      Rigtig mange mennesker er involveret i vasaugen på forskellige planer – så ja. Det ville have vidtrækkende konsekvenser at afblæse ugens højdepunkt – løbet om søndagen.
      Nok langt større konsevenser end den overlast naturen har lidt.

      Så alt ære og respekt for den enorme indsats. MEN – det er altså også lidt som at slæbe katten til dyrelægen med det sigte for øje, at dyret SKAL overleve. Lige meget hvad diagnosen så end er.

      Står selv og er på vej til Engadin maraton – som også er plaget af forår. Det er godt nok en mærkelig situation at være i – At forbande foråret i jagten på kærligheden for at stå på ski. Dog ville jeg have forståelse for at arrangementet blev aflyst. Det bliver det vist ikke – så jeg gør som du – tager glad afsted, og nyder det, dagen bringer – også selv om jeg sandsynligvis kommer til at løbe med vand til anklerne 🙂

      vi ses til vasaen til næste vinter – i perfekte spor, frost, høj som og medvind!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *