Lever og rødvin virker

God mad og rødvin er lige så godt som kosttilskud. I al fald når det gælder om at få blodprocenten op.

Efter fire måneders indsats for at få mere jern via kosten kom belønningen. En blodprøve viser, at blodprocenten nu er på 8.5. Det er en procent højere end for fire måneder siden.

”Fantastisk! Det virker!,” tænker jeg glad og fortæller lægen om den strategi, jeg havde lagt, efter den sidste måling.

I efteråret lå min blodprocent på 7.5. Ikke et niveau, der får alarmklokkerne til at ringe. Så længe blodprocenten ligger inden for 7-10 procent, er der ingen grund til alvorlig bekymring.

Men for mig var det lavt. Min blodprocent plejede nemlig at være ret høj – oppe omkring 9.5 procent. Og som sportsmenneske har jeg fordele af at have en høj blodprocent. Jeg har brug for ilten til de arbejdende muskler.

Jeg foretrækker at få mine vitaminer og mineraler ved at spise sundt og varieret. Jeg takkede da også nej tak til diverse piller, da længe forslog, at jeg supplerede med den slags. I første omgang ville jeg granske min kost og se, om det var muligt at stramme op på den konto. Var det ikke det, ville jeg selvfølgelig overveje at få ty til et kosttilskud.

En berigelse på mange planer

Ikke en hel let vej at gå, viste det sig. Der er mange kilder til jern, men jern er ikke bare jern. Og nogle næringsstoffer hjælper kroppen med at optage jern fra kosten, mens andre hæmmer den. Men det lykkedes.

Jeg fik øjnene op for kyllingelever. Lever var ubemærket gledet ud af mine kostvaner, men jeg har altid sat stor pris på smagen. Nu spiser jeg det jævnligt.

Det grønne drys er blevet en skøn vane – for smag såvel som for øjet.

Jeg sætter mine daglige fem flueben på listen over særlige jernberigede kostkilder. Det har virket.

Jernkilde på flaske

Mit nytårsfortsæt med mere rødvin i dagligdagen har helt sikkert også været godt.

Jeg fortæller lægen om mine udfordringer med at få alkoholforbruget op. At det ikke havde været let, men med en fokuseret indsats var det lykkedes mig at få drukket et glas rødvin dagligt.

”Indrømmet – der er dage, hvor jeg springer over. Men det sker ikke så ofte som for to måneder siden. Det er efterhånden blevet en god vane – og vaner tager jo tid at tillægge sig,” siger jeg til hende.

Det er tydligt at se, at oplysningen sætter hende i et dilemma. Som læge kan hun absolut ikke anbefale, at jeg gør mig umage med at drikke syv genstande om ugen. Men det er svært at ignorere tallene foran os på computerskærmen.

”Du behøver ikke at blive ved med at drikke rødvin hver dag. På den anden side – jeg kan ikke se på dit levertal, at du drikker så meget. Tallet ligger faktisk ret lavt, mumler hun.

Hun smiler. Jeg smiler og lader stilheden sænke sig. Det er ingen grund til at kommentere mit nytårsfortsæt videre i denne konsultation.

D-vitaminmangel

”Til gengæld har du stærkt D-vitaminmangel,” siger hun så. ”Og det kan meget vel være grunden til at du stadig føler dig træt og uoplagt.”

”Hold da op. Har det aldrig nogen ende,” sukker jeg lidt opgivende.

Det undrer mig, at en person som mig, kommer i D-vitaminmangel. Sammenlignet med mange andre mennesker, kommer jeg en del ud i dagslyset. Det hjælper mine løbeærinder eksempelvis til med. I weekenderne er jeg som regel uden for i flere timer ad gangen – på ski, på cykel eller i anden aktivitet.

Lægen råder mig til at tage 50 mikrogram D-vitamin dagligt i de næste tre måneder.

Justeringer i kostplanen?

Jeg går hjem med en seddel i lommen med lægens anbefalinger. Alligevel tjekker jeg lige om det er muligt at hende noget via kosten ved små justeringer.

”Fed fisk, æg, kød og mælkeprodukter er gode D-vitaminkilder,” viser en søgning på Google.

Jeg spiser stort set fed fisk dagligt. De andre fødevarer er også med i mine kostvaner.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan jeg se, at visse svampe er særlig kile til D-vitamin. Men hvilke svampe der er tale om, er ikke præciseret.

”Mon det er de der sjove svampe mine medstuderende spiste, da vi gik på universitetet?”, tænker jeg, men dropper at gå videre ad den vej.

Jeg kapitulerer. Min holistiske tilgang til mad, piller og kosttilskud dur ikke i den her situation. Jeg må ty til kosttilskud. Der er trods alt tale om så stort et underskud, at det ikke ligger inden for normalområdet.

Jeg trasker mod apoteket. Med hagen løftet som i trods. I virkeligheden er det bare i et forsøg på at suge så meget af lyset til mig som muligt, på denne kolde forårsdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *