Længe leve lev længe

Motion er vigtigt. Med sved, gispen og mærkesyre i blodet kan vi navigere uden om de værste livsstilssygdomme som diabetes, fedme, for højt blodtryk og endda visse former for cancer.

Dagligt får vi tudet ørerne fulde af, hvor vigtigt motion er. De fleste nyhedsmedier har hyret såkaldte eksperter, der sender dundertaler ned over avisernes spalter om, hvor farligt det er at røre sig for lidt. Damebladene er ikke meget anderledes. Vis mig det dameblad, der ikke har deres helt egen livsstilsekspert, der taler om paradis, guld og grønne skove, hvis bare vi husker at svede dagligt og gerne lige spiser en speltbolle til.

Dette mediescenarie får deres føde fra videnskaben. Jævnligt publiceres artikler i anerkendte videnskabelige tidsskrifter om, hvor mange år, motion forlænger vores levetid. Så sent som i dag landede der en pressemeddelelse i min indbakke med overskriften ”Motion kan forlænge dit liv med helt op til fem år!”

”Længere end hvad?”, tænker jeg og klikker, på trods af en stigende træthed over hele dette motionshysteri, på linket til artiklen.

Hvor er humoren? Efterhånden har jeg læst et hav af undersøgelser, der viser, at mennesker, der dyrker motion lever længere end folk, der absolut ikke er aktive. Og rigtig mange af dem ender op med en konklusion om, hvor mange år, motion kan forlænge livet. Men hvorfor er det så vigtigt at leve længe? Er det ikke mere kvaliteten, der er vigtig? Altså, hvor rørig jeg er? Hvor meget jeg kan klare mig selv? Hvor glad jeg er? Om jeg har nogle at være aktive med, selv når jeg runder de 70?

I virkeligheden aner videnskaben ikke, hvor meget motion der egentligt skal til, for at sikre et langt liv. Nogle undersøgelser siger en times moderat motion dagligt. Andre, at tre gange ti minutter om ugen med høj puls, er nok. Et har de dog til fælles. De er frygtelig kedelige og uinspirerende at læse.

Gang i den – Heldigvis er der enkelte glimt i videnskabsstrømmen, der både inspirerer og når frem til konklusioner, der er brugbare, overkommelige og til at smile af.

Som f.eks. da et australsk forskerhold satte sig for at undersøge, hvor hurtigt Døden bevæger sig.

Forskerne undersøgte hvor hurtigt 1705 australske mænd i 70 års alderen gik. Fem år senere kontaktede de mændene igen og ud fra, hvor mange der stadig var i live, regnede de sig frem til, hvor hurtigt man skal gå for at undgå, at døden indhenter en.

Resultaterne tydede på, at den farligste ganghastighed helt klart var 3 km i timen. Til gengæld var dem, der gik 4,9 km i timen stadig i live, da forskerne kontaktede dem efter de fem år. Det fik forskerne til at konkludere, at Døden har en maksimal hastighed på fem km i timen.

Masser af måder – ”Det er da ikke særlig brugbart,” tænker du måske. Men det er det! Det viser jo, at hele motion-eller ej-problematikken kan koges ned til et spørgsmål om at være aktiv hele livet. Men det er vigtigt at finde den aktivitet, der giver mening for netop dig. Og her er det måske i virkeligheden en hund, der kan give både livsglæde og motion. Eller en fed cykel, der gør køreturen til og fra arbejde lidt sjovere, eller noget helt tredje.

Jeg tror ikke på, at en time i fitnesscentret tre gange om ugen er billetten til Nirvana. Har du det sjovt, mens du er i bevægelse, så skal du nok kunne præstere en marchhastighed, der overstiger de fem km i timen, når du bliver 70. Og dét endda uden at du skæver til uret imens, for at sikre, at du nu kommer op på de anbefalede daglige 30 minutter, som er sundhedsmyndighedernes anbefaling.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *