Kostvaner smitter

Kostvaner smitter.Din sidekammerat påvirker i langt højere grad, hvad du propper i munden, end du er bevidst om.

Et hold britiske forskere satte sig for at undersøge en vedholdende påstand om, at fedme er en social betinget sygdom, der smitter ved at være sammen med andre fede mennesker.

De gennemgik systematisk en række videnskabelige artikler, hvor forskerkolleger havde undersøgt, hvordan viden om andres spisevaner påvirkede forsøgsdeltagerne egen spiseadfærd.

15 studier fra 11 forskellige videnskabelige artikler blev gransket og tendensen er ikke til at komme uden om – Vores individuelle valg af, hvad vi spiser påvirkes i høj grad af, hvad der er normen i de sociale fællesskaber, vi færdes i. Vi spiser det, dem omkring os spiser, og i de samme mængder. På godt og ondt.

Lemmingeffekt

Det betyder, at hvis vores venner sværger til lavkaloriekost, gør vi det også. Svælge de i kalorier, er der signifikant større risiko for, at vi gør det samme.

Vi har også en tendens til at stille samme krav til fødevarekvaliteten som andre omkring os gør. Forsager dine venner McDonald’s og Burger King, er det næsten med sikkerhed sjældent, at du selv trakterer disse fastfoodsteder.

Portionsstørrelserne følger samme mønster. Når andre omkring dig, konsumerer gigantiske portioner, vil du også snart gøre det. Spiser de mindre, vil du også gøre det. Portionsstørrelse er en norm, der smitter på samme måde som de øvrige madvaner.

Madvaner styrker fællesskabet

Hvorfor den stærke sociale afsmitning?, kan man så spørge sig selv om. Smag og appetit er vel en individuel ting, eller hvad?

Ifølge forskerne bag metaundersøgelsen er vores sociale identitet tæt knyttet til vores spisevaner.

Vores valg af føde kan være en måde at styrke vores identitet og vores tilknytning til en specifik social gruppe på, forklarer forskningslederen bag metaundersøgelsen, Eric Robinson, Liverpool Universitet.

”Hvis en persons identitet er stærkt forbundet med dét at være en del af en gruppe, og hvis denne gruppe f.eks. spiser sundt, så vil personen også gøre det som et led i at styrke sin egen identitet, forklare Eric Robinson. Det samme gør sig gældende med usunde vaner.

I ensom majestæt

Men hvad så, når vi spiser alene eller i kantinen på arbejdet?

Også her vil vores venner påvirke, hvad vi putter på tallerknen, lyder det fra de britiske forskere.

Selv de individualister, der er af den overbevisning, at de træffer deres valg uafhængig af hvad andre mennesker gør, kan ikke sige sig fri for at lade sig påvirke.

Vi er langt mere underlagt de sociale normer vi færdes i til hverdag, end vi er bevidste om, siger forskeren. Også personer, der egentlig ikke har noget specifikt ønske om at høre til en bestemt gruppe.

”En del af de personer, der deltog i forsøg, mente ikke selv, at deres spisevaner var påvirket af det normsæt, der herskede i deres omgivelser. Men det var de i høj grad. De var bare ikke bevidste om det,” fortæller Dr. Robinson.

Normer skaber vi vel selv

De britiske forskere håber at denne viden om vores adfærd kan bruges konstruktivt i f.eks. fremtidige sundhedskampagner. Men hvorfor vente på, at sundhedsmyndighederne kommer på banen med en kampagne?

Hvad mon der ville ske, hvis vi vendte det hele på hovedet og droppede spørgsmålet: ”Hvad kan samfundet gøre for min sundhed” og i stedet spørge: ”Hvad kan min sundhed gøre for samfundet?”

For normer, dem er vi jo selv med til at skabe. Måske skal vi have det i tankerne, næste gang, vi inviterer vennerne til middag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *