Kom fiberskaderne til livs

Kom af med fiberskaderne.En læser af bloggen har bedt mig om at fortælle, hvordan jeg har fået bugt med mine mange fiberskader i lægmusklerne. Her er min mirakelkur.

To ting har hjulpet mig rigtig godt på vej mod et fiberskadefrit løberliv. Lydhørhed og hurtig reaktion er kodeordene.

I samme øjeblik jeg mærker, at der er en fiberskade på vej, reagerer jeg.

Små skader mærker jeg lidt som et klatrereb, der flosse og begynder at løbe. Umiddelbart gør det ikke ondt – det nærmere klør, kilder eller giver et lille stik. Men erfaringsmæssigt ved jeg, at det kommer til at gøre ondt lige så snart musklen bliver kold (eller rebet knækker…).

Ved større fiberskader er jeg slet ikke i tvivl. Det gør ondt med det samme!

RICE

Uanset om skaden er stor eller lille, vender jeg om. Når jeg kommer hjem, behandler jeg musklen efter et lidt modificeret RICE-koncept (Ro, Is, Kompression og Elevation):

  • Is på så hurtigt som muligt. Det kan være en pose ærter eller en pose brun sæbe, som jeg har liggende i fryseren netop til sådanne situationer.
  • 200 mg ipren.
  • Kompressionsforbinding på.
  • Stængerne op i sofaen – og en god bog mellem hænderne.

Efter et par timer begynder jeg at massere musklen. Dybt og grundigt. Også selv om det gør pokkers ondt… faktisk skal det nok gøre lidt ondt, før det hjælper.

Pillen tager jeg for at fjerne smerterne og stoppe hævelsen i det ødelagte væv.

Isen og forbindingen hjælper til det sidste. Massagen øger blodgennemstrømningen i det skadede område, så affaldsstofferne kan blive transporteret væk.

De fleste fysioterapeuter anbefaler først massage efter 3-4 dage. Men da jeg begyndte at gøre det med det samme, noterede jeg en ændring.

Jeg har anvendt dette princip i 5-6 år nu. Som regel er jeg tilbage i løbeskoene allerede efter en lille uges tid med alternativ træning. Tidligere tog det mig let op til seks uger at komme mig efter en fiberskade.

Alternativ træning

I samme periode har jeg også spredt mig mere ud, så jeg laver mere alternativ træning til løb, end jeg eksempelvis gjorde tidligere. Det har med sikkerhed også en betydning.

Det har flere fordele:

  • Der er længere imellem, at jeg får disse små advarsler i lægmusklerne.
  • Jeg udfordrer ikke min svaghed på samme måde med sprintintervaller m.m. Dem laver jeg i romaskinen i stedet for.
  • Jeg bliver ikke panisk, når det sker. Der er altid alternativer til en pause i sofaen – jeg kan bare rulle en tur på rulleskiene, tage en tur i romaskinen/sculleren eller knokle energien af på en landevejscykel. Og det er ikke at kimse af!

Personligt er jeg nu overbevist om, at det er massagen, der gør mirakler.

Hvad gør du, når du får en fiberskade?

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *