Køkkenrevolution i stenalderkøkkenet

Bønner tog livet af stenalderkvindenStenalderkvinden her på matriklen har oplevet noget, der overgår den industrialiserede revolution.

Det blev bønnen, der gav det endelig dødsstød til mit stenalderprojektet.

Min datter var inviteret til middag, og som hun ofte gør, ringede hun forinden og spurgte, om hun skulle tage noget med. Jeg svarede, at det ikke var så vigtigt. Hun kunne bare tage det med, hun synes. Det blev til en bønnesalat, lavet af haricot vert, kidney bønne, balsamico, rødløg og gedeost. Et fantastisk supplement til den kylling, jeg havde smidt i ovnen.

Problemet var bare, at bønner står på no-go listen for stenalderfolket.

Eat Clean

I tre uger havde jeg forsøgt at følge et forløb under supervision af diætister og coaches fra Charlottehaven, som kører såkaldte ”Eat clean-forløb”, hvor deltagerne følger et regime, der er bygget op omkring konceptet stenalderkost.

”I må ikke spise bønner, linser og ærter,” havde det lydt fra Charlottehavens diætist for tre uger siden til intromødet.

Der er nu gået tre uger, hvor jeg har udelukket brød, pasta, ris, kartofler og kager fra min kost. Jeg har overlevet manglen på kulhydrater ved at spise massevis af revet rødbeder og gulerødder – men selv der, har jeg gået på kompromis med den ægte stenalderkost – dér er også rodfrugter nemlig udelukket.

Himmelske måltider

Jeg besluttede mig for at lade stenalder være stenalder og nyde min datters bønner. Og som det ofte sker, når moralens vogter lukkes uden for døren, tog den ene bønne tog hurtigt den anden.

Vi havde en fantastik middag. Dagen efter besluttede mig for definitivt at droppe ud af Eat Clean projektet. Så i dag spiser jeg ud fra princippet ”sundt og varieret”. Det inkluderer både sushi, paella og linsesuppe.

Hvorfor? Tænker nogen måske. Det er da meget tidligt at give op!

Haltende argumentation

Og ja – det er det. Indrømmet. Mit liv på stenalderkost varede sådan rundt regnet tre uger – plus minus (mest minus). Nogle ting har været sjove – som eksempel at forsøge at tænke alternativt, når den søde tand trak af sted med mig. Men jeg har også følt mig fjollet, når jeg har stået over køkkengryderne og jongleret med kronhjortekød, lækre solmodne appelsiner og alskens krydderiblandinger fra asien.

Stenalderfolket havde nemlig ikke adgang til alskens fødevarer fra hele kloden. Appelsinerne kom først til Europa i 1800’tallet. Det samme gælder rigtig mange af de krydderier vi tonser i vores mad. Karry blev eksempelvis først introduceret i den danske kogebog i 1828.

Det er en viden, jeg har svært ved at ignorere, når talen falder på stenalderkost. Jeg synes, at det er latterligt at forsøge at vælge kost ud fra et stenalderkoncept med argumentation i at det var meget sundere, når jeg tænker på, hvor ensformig en kost, stenalderfolket må have levet af.

Synderne

Og hvad havde vi været i dag uden vitaminpillen? Eller uden globaliseringen, der gør det muligt at spise bananer, kål og nødder året rundt? Eller uden fødevareteknologien, der banet vejen for eksempelvis yoghurt og skyr til vores morgenbord?

Jeg er ikke blind for at fødevareudviklingen også har bragt meget skidt med sig – så som McDonalds, ketchup fyld med majssukker og  rugbrød til under fem kr. Men man behøver altså ikke blive rabiat for at undgå skodmad. Sukker og hvede er ikke noget, fanden har skabt.

Under mit forløb i Charlottehaven har jeg lagt øre til følgende udsagn:

”Alt det stivelse, I fylder jer med, er rigtig dårligt. Det ligger sig som en tyk slim på indersiden af jeres tarm, så I ikke kan optage de sunde stoffer fra maden.”

Næppe!

Uden al det stivelse, havde vi ikke været syv milliarder mennesker på kloden i dag.

Det var sjovt at prøve konceptet af – men kun for en periode. Stenalderkost bliver aldrig min livsstil.

 

2 tanker om "Køkkenrevolution i stenalderkøkkenet"

  1. Hej Gitte! Synd at give op så hurtigt, men troen og lysten skal jo være der. Jeg kan ikke lade være med at kommentere et par ting du skriver:

    “Det er fjollet, at kalde det stenalder og så spise solmodne appelsiner, eksotiske krydderier osv.”

    Ja, det er fjollet. Til gengæld er det fuldstændigt indenfor rammerne af 80/20 stenalderkosten, som jo netop blev anbefalet på kurset, og så vidt jeg kan læse mig til ret udbredt i det hele taget i “stenalder-miljøet.” Det samme ville en omgang bønnesalat være til din kylling. Det er klart, at det at spise stenalder så bevæger sig lidt væk fra et religiøst tankesæt og mere bliver en livsstilsændring med indlagt mulighed for at skeje ud eller sammensætte et måltid hvor nogle ingredienser ikke ville kunne findes på heden for flere tusind år siden. Det er til gengæld, som det blev nævnt på introduktionsmødet, næsten med sikkerhed mere langtidsholdbart. Så når du skriver at man ikke behøver at blive rabiat, kan jeg næsten kun spørge “Nej, hvem har dog også fortalt dig at du skulle være det?”

    Sukker og hvede er, om ikke af fanden skabt, så tilpas usundt at han sikkert gerne ville adoptere det. Vi behøver det ikke, og vi ville være en folkesygdom, fedmeepidemien, mindre hvis det ikke var for al den elendige mad med ubrugeligt stivelse. Det er min helt klare overbevisning, og som et statistisk ubrugeligt men for mig alligevel klokkeklart eksempel, har jeg tabt mig mere end et kilo om ugen siden jeg startede på samme kursus som dig. Det er endda uden på nogen måde at følge det stringent eller blive det mindste rabiat. Jeg har først og fremmest bare fjernet korn og sukker fra min kost.

    En anden folkesygdom, er irriteret tarm. 20-30 procent skulle lide af det, og det første råd du vil få når det er blevet din tur hos lægen, er at ændre din kost og bl.a undgå sukker og stivelse så vidt muligt. Jeg er ikke klar over om der dannes en slimhinde som forhindrer optagelse af vigtige næringsstoffer, men fakta er alligevel at der er en sammenhæng imellem sukker/stivelse indtag og den kondition dine tarme er i.

    Det er lidt ærgerligt, at en så kort “undersøgelse” af stenalderkosten skal danne basis for nogle hurtige konklusioner “fra hoften” om holdbarheden af konceptet. Hvis man som jeg har brugt 40 år på at spise den kost som har gjort flertallet af os overvægtige, skylder man det lidt mere end 3 uger før man afskriver en ny måde at tænke mad på, synes jeg.

    • Kære Morten,

      Ført og fremmest vil jeg sige tillykke med dit vægttab! Det er jo dejligt, at du har fundet en måde at tabe dig på og være glad for din mad på en og samme måde.

      Målet for mig er ikke vægttab, men at forsøge at leve sundt. Og jeg afskriver ikke konceptet i Charlottehaven – jeg konkluderer blot, at stenalderkost ikke er noget for mig.

      I mit univers – og det gælder både som videnskabskvinde og som helt almindelig forbruger, har jeg meget meget svært ved at sætte lighedstegn mellem “sukker + hvede” og “ubrugelig stivelse”. Det er at simplificere tingene på en måde, som jeg på ingen måder kan stå inde for. Korn og bønner, for at tage et eksempel, indeholder næringsstoffer, som vores tarmbakterier har særdeles godt af, og jeg mener, at det er en fejl, at afskrive disse fødevarer helt under en fællesbetegnelse “ubrugelig stivelse”.

      Jeg er sikker på, at en “kur”, som den, Charlottehaven tilbyder at guide en igennem, vil få deltagernes øjne op for alternative måder at vælge sin kost på. Nogle vil måske lære at spise flere grøntsager, andre flere proteiner. Jeg selv har haft stor glæde af at få mere fedt ind i min kost.

      Held og lykke med dit fortsatte vægttab.

      Venlig hilsen
      Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *