Jagten på den høje blodprocent

Langt de fleste motionister, der går op i deres sport, kører et eller andet kostregime – enten fylder de sig med kulhydrater, forsager dem, lever af proteinpulver, supplerer med diverse kosttilskud, tæller kalorier, er veganere, vegetarer eller hulemænd.

Fælles for dem alle er, at de bruger en del energi på at få de næringsstoffer, der er tilpasset netop deres filosofi.

Jeg er ingen undtagelse. I grove træk lever jeg efter en kostplan, som diætist Martin Kreutzer har lagt for mig. Den bliver jævnligt justeret, så den er tilpasset de aktiviteter jeg har gang i.

Følger jeg den slavisk, taber jeg mig. Men uden at det går for meget ud over min præstationsevne. Jeg får det sunde fedt, rigeligt med protein, vitaminerne, sporstofferne og meget mere, men kaloriemæssigt er der skåret helt ind til benet, så jeg kan nå ned i den vægt, der er målet i en ro-konkurrence i letvægtsklassen.

Blodfattig – Nu er der kommet et par yderligere udfordringer til i forbindelse med mit fødeindtag. Ud over, at jeg gerne vil smide de kg, jeg har taget på siden sommer, er min blodprocent lidt lav.

Det var et tilfælde, at jeg opdagede det. Jeg var til lægen i en anden forbindelse, og her bad jeg om at få målt min blodprocent, fordi en par af mine træningskammerater lige havde fået konstateret, at deres var lave. Hvad var min mon?, tænkte jeg.

Prøven viste 7.5. Ikke alarmerende lav. Men dog noget lavere, end den plejer (sædvanligvis over 8). Lægen spurgte, om jeg følte mig træt? Hvem kan sige sig helt fri for det. Vi er vel alle trætte ind imellem. Men egentlige mangelsymptomer har jeg nu ikke.

Mine træningsfæller med tilsvarende blodprocenter, håndterer udfordringen på hver deres måde. Den ene tager et jerntilskud fra Apoteket – med stor succes.

”Det er som om, jeg er doopet. Pludselig kan jeg løbe vildt hurtigt uden at gå død,” var hendes reaktion efter et par uger på piller. For en sikkerheds skyld havde hun kontrolleret, at præparatet ikke stod opført på dopinglisten. Det gjorde det ikke.

Den anden har valgt mikstur fra den alternative verden, præparatet Kräuterblut.

”Jeg fik det anbefalet af en kostvejleder. Nu må vi se”, er hendes reaktion.

Den naturlige vej til jern – Jeg er hverken tilhænger af piller eller mikstur. Jeg vil hellere forsøge at justere lidt på kosten.

Det er et projekt i sig selv finder jeg hurtig ud af, da jeg begynder at researche lidt på emnet.

Dild, lakridskonfekt og blodpølse er gode jernkilder. Faktisk indeholder lakridskonfekt seks gange så meget jern som broccoli! Men desværre er det ikke helt ligegyldigt, i hvilken form, jernet er i, i den pågældende fødevare, så broccolien er nok det, der bør ende på tallerknen og ikke lakridskonfekten. Sikke en skam.

Lever er selvfølgelig også et hit. Heldigvis hører det til en af mine favoritspiser, men det var røget lidt ud af mine kostvaner i ren og skær forglemmelse.

Kroppen optager lettere jernet, hvis det indtages sammen med c-vitaminrige fødeemner.

”Aha – Yes!,” tænker jeg. Det er ikke noget problem. Ofte spiser jeg revet gulerødder med limesaft på.

Men det er ikke så godt, finder jeg hurtigt ud af. Optagelsen af jern bliver nemlig hæmmet af calcium, og limesaft indeholder meget calcium. Det gør kaffe, sort the og mælkeprodukter i øvrigt også, hvilket er dårligt nyt for Chai-the-drikkerne.

Og så må jeg endelig ikke glemme at få dækket mit behov for folat og B12-vitaminer – uden dem, er det også svært at optage jernet.

Ingen har sagt, at det skal være let, men jeg vil ikke give op. Jeg beslutter mig for at nedfælde en positivliste, som jeg vil hænge på køleskabet. Målet er, at kunne sætte mindst fem flueben om dagen ud foran de fødevarer, der står på den.

Min liste ser således ud:
Andelever
Kyllingelever
Et drys dild på salaten (faktisk mere end et drys – dild topper listen over jernkilder – men der går et helt bundt på 10 gram!)
Broccoli
Hjerter fra fugl
Kanel på min morgenmad
Sesamfrø på mine grøntsager
Æg
Rejer
Mandler
Hasselnødder
Groft rugbrød
Tun, makrel eller laks
Blåbær
Tyggegummi
Persille

 

Status siden sidste uge:
Meditation: 5 x ½ time
Kager: Alt for mange.
Kropshævninger: 13,5 (3,5+3+3+4)

 

3 tanker om "Jagten på den høje blodprocent"

  1. Hej Per,

    Tak for referencen – spændende (og aktuel) artikel! I virkeligheden er denne jernsnak jo langt mere nuanceret end som så – jeg faldt over en større undersøgelse blandt kvinder, der var gået i menopause – og de skal i al fald ikke tage jernsupplement! Risikoen for at få for meget jern er stor, hvis ikke man leverer blod jævnligt (menstruation/donor) – og for meget jern er forbundet med alt det, vi forsøger at undgå; diabetes, hjertekarsygsomme og levercancer. Så indtil jeg bliver gammel vil jeg foreløbig forsøge at spise lidt mere lever 😉

    Hilsner
    Gitte

  2. Hej Gitte
    Enormt spændende emne. Prøv at se nedenstående artikel:
    Impact of iron depletion without anemia on performance in trained endurance athletes at the beginning of a training season: a study of female collegiate rowers.
    DellaValle DM, Haas JD. Int J Sport Nutr Exerc Metab. 2011 Dec;21(6):501-6.
    PMID: 22089308 [PubMed – indexed for MEDLINE]
    Blodprocenten alene er ikke nok. Lægen skal også måle jernindholdet i blodet (ferritin) og noget, der hedder transferrin. Hvis disse undersøgelser tyder på jernmangel, vil du som ‘endurance’ atlet formentlig kunne forbedre din præstationsevne ved at tage jernpiller (f.eks jern c). Det skal dog lægekontrolleres, da man også kan overdosere.
    Hilsen
    Per

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *