Indrøm alt eller hold mund

Vil du nyde, må du yde - ikke snyde!Har du snydt og søger tilgivelse, nytter halve tilståelser ikke. Alle kort skal på bordet, før du opnår den psykiske lettelse, en tilståelse kan føre med sig. Er du ikke klar til det, er det spildte kræfter.

Så kontant lyder konklusionen fra en gruppe forskere ved Carnegie Mellon University, Pittburgh, USA.

Forskerne lavede et par eksperimenter online.

Plat eller krone

Første forsøg gik ud på, at deltagerne skulle spille ”plat eller krone”.

Hver deltager blev bedt om at komme med et bud på, hvordan fordelingen af henholdsvis plat og krone ville være. Derefter skulle de kaste en mønt op i luften. Gribe den og vende den om på oversiden af hånden. Det skulle de gentage ti gange og indrapportere, hvor mange gange de fik plat og hvor mange gange de fik krone – og dermed også, hvor mange rigtige gæt, de havde lavet. For hver rigtige gæt ville de blive belønnet med 10 cent.

Storsnydere indrømmer ikke

2113 personer deltog i forsøget. 35 procent af deltagerne snød ved at lave tre forkerte gæt om til rigtige. Nitten procent af dem, der havde snydt, endte med at indrømme, at de havde snydt. Men blandt disse var det kun 60 procent, der kom med en fuld tilståelse. De øvrige 40 procent indrømmede ”kun lidt” snyd.

Forskerne forsikrede deltagerne om, at de ville modtage den først tilskrevet belønning, hvad enten de havde snydt sig til den eller ej. Alligevel var det oftest dem, der kun havde snydt lidt, der indrømmede alt. Dem der havde snydt så vandet drev, indrømmede stadigvæk kun lidt af deres snyd.

Halv sandhed duer ikke

I et andet forsøg undersøgte forskerne den psykiske belønning ved at indrømme et snyd. I dette forsøg deltog 719 personer.

Deltagerne blev bedt om at fortælle om deres følelser – positive såvel som negative, inden og efter at de havde besluttet sig for at tilstå snyd.

De personer, der havde snydt mest og som kun indrømmede delvist, gav udtryk for langt flere negative følelser såsom frygt, skam og skyldsfølelse sammenlignet med dem, der enten indrømmede alt, holdte tæt, eller slet ikke havde snydt.

Alt eller intet

I et tredje forsøg spurgte forskerne 357 af forsøgsdeltagerne om, hvad de havde følt, da de tilstod deres snyd i en eller anden sammenhæng – det var altså ikke i forbindelse med plat/krone spillet. Men snyd i skolen/på arbejdet, over for kæresten eller i relation til venner.

Dem, der kun havde tilstået delvist, gav udtryk for en større skyldsfølelse, end dem, der havde lagt alt frem. Forsøgsdesignet gav dog ikke indsigt i, om deltagerne følte sig skyldige fordi de havde snydt eller fordi de kun havde indrømmet deres snyd delvist. Men de forsøgsdeltagere, der havde indrømmet alt, følge sig generelt mere lettede end de øvrige deltagere.

Fuld tilståelse genopretter tillid

I en anden test undersøgte forskerne, hvordan vi reagere på folk, der snyder. Og på, om det betyder noget, om de tilstår helt eller kun delvist.

Forsøgspersonerne fik fortalt en historie om en mand, der var med i et terningespil, hvor han fik den højst mulig gevinst ved at så en 6’er. Slog manden en 1’er, fik han intet. Terningekast imellem de to tal udløste en gevinst, der var gradueret i forhold til maksimal gevinst.

Den ene gruppe af forsøgsdeltagere fik at vide, at manden havde indrømmet, at han kun havde slået en 1’er, men havde løjet sig til en 6’er. Den indrømmelse opfattede forsøgsdeltagerne som en fuld tilståelse.

En anden gruppe fik at vide, at manden havde indrømmet, at han slog en 5’er, hvilket blev betragtet som værende en delvis tilståelse. Og en tredje gruppe fik at vide, at han holdt på, at han slog en 6’er, selv om det var løgn.

Komplet indrømmesle signalerer ansvar

Samtlige forsøgsdeltagere blev derefter spurgt, om de stolede på manden efter hans indrømmelser.

Reaktionerne bør mane til eftertanke. Ofte tilstår snyderen jo for at lette sin samvittighed og i et håb om at genoprette sin troværdighed. Men vidner til løgne reagerer stik modsat. Forsøgsdeltagerne i det sidste forsøg troede nemlig mere på den mand, der kom med en fuld tilståelse end på ham, der kun tilstod halvt.

Dog tyder det på, at en halv tilståelse stadig er bedre end ingen tilståelse, så længe det gælder om omgivelsernes villighed til at tro på en tidligere snyder. En halv tilståelse gav nemlig mere troværdighed end ingen tilståelse i forsøget med terningemanden.

Men hvorfor er der den forskel?

”Paradoksalt nok kommer store løgnere med halve indrømmer for at få lettet deres dårlige samvittighed. Men forløsningen fås kun, hvis man bekender fuld kulør. Før har man nemlig ikke rigtig taget det fulde ansvar for ens løgne,” mener forskningsleder Eyal Pe’er.

Cykelsporten kunne lære noget

Her kunne cykelsporten måske lære noget. Indrøm alt eller hold din mund. Drypvise indrømmelser om dopingmisbrug fører intet godt med sig – hverken for sporten eller for rytteren.

Se bare på, hvordan omgivelserne i dag betragter dopingsyndere som Michael Rasmussen og Bjarne Riis, som holder læsere og seere hen i diverse bøger og tv-dokumentarer. De er jo nærmest patetiske at høre på, og deres indrømmelser vækker hverken forståelse eller tilgivelse. Og sikkert heller ikke fred i sindet.

Kilde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *