Indkøb på tid

Jeg har umådelig svært ved at sætte farten ned. Når jeg går, foregår det i et hæsblæsende tempo. Da jeg var ung pige, stoppede folk mig altid og spurgte, hvad jeg skulle nå. Mine veninder forsøgte altid at undgå at gå længere strækninger sammen med mig.

”Det foregår jo i løbetempo, og når du siger, Skal vi ikke gå – der er ikke så langt, så ved man med sikkerhed, at der ER langt”, sagde en af mine barndomsveninder, Susanne, altid til mig.

I sommer, hvor jeg haltede af sted med benet pakket ind i en donjoy, påstod min datter, at jeg var den hurtigste handicappede, hun kendte. Og det gjald i øvrigt også de få gange, hun havde oplevet mig på krykker.

Måske har hun ret. I al fald bliver jeg irritabel, når tingene går for langsomt. Jeg er frygtelig utålmodig. Især med ting, der keder mig.

Og dét kan faktisk godt være et større handicap end et brækket ben.

For eksempel når køleskabet er tomt, wc-papiret brugt op og lysene i stagerne brændt ned.

Antishopper – Jeg bryder mig nemlig ikke om at gå i butikker. Jeg hader at købe ind – med få undtagelser. Når det er ny cykel, bil eller computer, der skal erhverves, kan jeg bruge timer på det. I modsætning til de helt almindelige dagligdags ting – de er et helvede for mig at få købt. Desværre er det sådan, at den sidste type dosmersedler er langt hyppigere her i huset, end den første.

Da min datter boede hjemme, lå løsningen lige for. I mange henseender er hun stik modsat mig. Hun elsker at shoppe. Om det er tomater på dåse eller sidste skrig inden for modetøj er et fedt. Derfor stod hun som regel for indkøbene. Men nu er hun flyttet hjemmefra og indkøbene hænger igen på mig.

Jeg forsøger at gå rationel til udfordringen. På min telefon har jeg en indkøbsliste, hvor jeg løbende skriver de ting op, jeg kommer i tanke om mangler. Et par gange om ugen kaster jeg et blik på listen, og begiver mig til nærmeste supermarked. Men der går sjældent mere en 10 minutter, før jeg igen forlader butikken, fordi jeg løber surt i det og ikke orker at bruge mere tid på at handle. Ofte er jeg kun nået halvvejs gennem indkøbslisten, hvilket rejser nogle praktiske problemer, når jeg er nået tilbage til køkkenregionen og f.eks. skal lave middag til venner og familie.

Først til kassen – En dag faldt snakken på min aversion mod at handle ind, da en god ven Peter kom forbi til en kop kaffe. Jeg havde ingen mælk til kaffen, fordi den havde stået nederst på listen. Til gengæld kunne jeg servere kage til, eftersom den havde stået blandt de øverste.

Peter bryder sig heller ikke om at købe ind – men han havde fundet en måde at gøre det på, så det alligevel blev sjovt.

”Hver gang min kæreste og jeg er ude og handle, deler vi indkøbslisten over i to, og så gælder det om at nå først gennem kassen,” fortalte han.

Det lød sjovt, tænkte jeg. Det pirrede til mit konkurrencegen. Tænk, at det at købe ind, kan angribes som en sport. Den ide var jeg aldrig selv kommet på.

Dog synes jeg, at det er spild af tid, at to mennesker skal gå sammen ud og handle dagligvarer, så for mig er løsningen ikke at splitte indkøbslisten op i to. Men jeg kan tage tid på det, tænkte jeg. I samme øjeblik jeg træder ind i butikken vil jeg starte mit stopur. Og når jeg har sagt ”Bare på beløbet, tak” til kassedamen, stopper jeg uret.

PR i indkøb – Jeg har prøvet det et par gange, og jeg må sige, at det er effektivt. Jeg går ind for fair play inden for sport, så jeg får købt alle tingene, der står på listen. Alt andet vil jo være som at springe en post over i orienteringsløb. Og ud over, at indkøbene går hurtigere, så slipper jeg for de åndsvage impulskøb af ting, som slet ikke står på min liste. Dem er der simpelthen ikke tid til, hvis jeg skal gøre mig håb om at forbedre min personlig rekord i indkøb.

4 tanker om "Indkøb på tid"

  1. Hahahaha, fantastisk. Tror faktisk jeg vil overveje at gøre det samme, men mest for at undgå at lave impuls køb. Dog ser jeg nogle udfordringer som kan gøre det svært at samligne tiderne fra gang til gang. Listens længe variere fra gang til gang, hvad hvis man ikke kan få det man skal bruge i den pågældende butik? Tæller så næste butikindkøb med i tiden? – og så tiden i kassekøen, den kan jo også variere fra gang til gang.
    /Kristine

    • Betragt det som et marathonløb. Dér har man jo heller ikke indflydelse på vejret, antallet af løbere, der er i vejen, maven, der måske går amok og meget meget mere. For mig er alle indkøb som et marathonløb 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *