Fra Øbro til Øbo

Trail langs vestkysten af Venø er perfekt til løb.Nye omgivelser giver nye udfordringer og inspiration til træningen, hvor færgetider sætter dagsordenen.

Bloggen har ligget brak temmelig længe. Det er der selvfølgelig en grund til. Jeg har ligget underdrejet med at flytte dele af mit liv til den anden ende af landet – fra Østerbro i København til en lille bitte ø i Limfjorden, Venø. Med andre ord – jeg er gået fra øbro til øbo.

Det betyder nu ikke, at jeg har sendt cyklerne til skrot og båret løbesko, rulleski og sculleren til storskrald. Tværtimod. Jeg har taget al mit legetøj med mig, undtagen sculleren. Den er nemlig ikke min.

Nyt publikum

Og de nye omgivelser giver i høj grad næring til min træning. Min elskede Langelinjetur i løbeskoene er nu udskiftet med ture langs stranden. Jeg har stadig vandet på min ene side – som regel med hvide skumtoppe, fordi den evindelige vestenvindt rusker godt op i det hele. På min anden side har jeg høje dramatiske skrænter, der er blevet invaderet af fasaner. På gode dage ligger de fede sæler og hilser på mig ved nordspidsen af øen. Tilbageturen går gennem skov og ad grusstier. Kun få km løbes på asfalt. Og hvor turen på Langelinje ofte foregår i zigzag gennem horder af turister, foregår det her gennem flokke af fasaner og harer.

Færgespurter

Mine cykelture er blevet hårdere. Egnen byder på flere bakker og mere vind end jeg er vant til. Skiltespurter er blevet erstattet af færgespurter. For at komme til og fra Venø skal jeg nemlig med en lille færge. Heldigvis sejler den hver halve time og overfarten hører til Danmarks korteste med sine to minutter. Den korte færgeoverfart gør nu ikke, at færgespurterne trækker mindre syre i lårbasserne end skiltespurterne. Snarere tværtimod. En halv time er lang tid at vente, hvis man lige akkurat har været for langsom i optrækket og ikke når den, man satsede på. Det giver god incitament til at træde til i pedalerne.

PR i indkøb

De nærmeste indkøbsmuligheder ligger ti km væk fra mit nye hjem på øen – inde på fastlandet. Det har selvfølgelig stor indflydelse på mine indkøbsvaner. Men jeg bruger nu stadig begrebet ”PR i indkøb”. Udfordringerne er blot lidt anderledes. Der er en nedre grænse for, hvor hurtig indkøbene kan overstås (den sætter færgetiderne og de røde lys).

Udfordringen ligger i at komme så hurtigt som muligt til færgen, ræse ind til byen, komme hurtigt gennem butikken, finde de rigtige varer og nå tilbage til næste færgeafgang. Det er endnu ikke lykkedes mig at komme under en time. Målet er at komme ned på det halve – hvilket i så fald vil være en pendant til en guldmedalje ved OL.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *