Et puf i den rigtige retning

Et blidt puf i den rigtige retningMusik, farver og former påvirker din adfærd i langt højere grad end du tror. Især når du spiser.

”Nudging” er det nye sort inden for adfærds- og sundhedsforskning.  At nudge betyder, at skubbe os i en bestemt retning, så vi træffe bestemte beslutninger eller udøve en bestemt adfærd, uden at fratage vores frihed til at vælge.

Nudging foregår ud fra studier af mennesket adfærd og psykologi. Nogle kalder det for et blidt puf i den rigtige retning. Andre kalder det for adfærdsmanipulation.

I butikken

Hvad enten man er for eller imod den slags, så foregår nudging overalt, hvor vi har vores gang. Industrien har benyttet sig af det længe. Primært til at få os til at vælge bestemte varer og til at købe mere. Det gør de ved at regulere lyd, lys og temperatur i de butikker, vi handler ind i. Tror du mig ikke, så læg mærke til forskel lyset i den butik, hvor du plejer at handle. Noter dig musikken. Se, hvor i butikken de store brands står placeret. Intet er tilfældigt.

Det er dog ikke kun, når du køber ind, du bliver nugdet. Det bliver du også, når du går ud og spiser.

I byen

I dag ved man f.eks. at langsom musik får os til at spise langsommere og mindre i modsætning til musik med et hurtigt beat, der får os til at spise hurtigere og mere. Prøv at lægge mærke til musikvalget på henholdsvis en restaurant med en buffet og så en fastfoodrestaurant.

I dag er det ikke kun industrien, der er opmærksom på, hvordan forbrugerne kan ledes mod at købe bestemte produkter. Også inden for sundhedsvidenskaberne er man begyndt at få øjnene op for, at nudging kan bruges til at ændre uhensigtsmæssig adfærd. Vi kan nemlig nudges til at spise sundere og mindre.

I privaten

Hjemme i privaten bilder vi os måske ind, at vi har fuldstændig kontrol over vores adfærd. Vi kan i al fald selv bestemme hvilken musik, der skal spille, imens vi spiser, eller vi kan vælge, at sidde og spise i fuldkommen stilhed, indtil vi føler os mætte og veltilpasse – uden at noget udefrakommende påvirker os. Hvad og hvor meget vi spiser, afhænger jo primært af vores selvdisciplin til at træffe det sunde valg. Eller hvad?

Helt så simpelt er det desværre ikke. Eksempelvis er vores evne til at føle mæthed afhængig af en lang række faktorer, der rækker ud over vores indre fysiologi og beslutsomhed.

Når størrelsen er afgørende

Nogle af de første resultater, der vagte opsigt blandt adfærdsforskerne, når det gælder spiseadfærd var, hvordan størrelsen på vores tallerken påvirker den mængde mad, vi konsumerer, inden vi føler os mætte. Bliver maden serveret på store tallerkner, spiser vi mere. Serveres den på små, spiser vi mindre.

Det samme gør sig gældende, når vi drikker vin til maden. Store bowlerformede vinglas får os til at drikke mere, mens høje slanke glas får os til at drikke mindre.

Den utømmelige suppeskål

Vores evne til at føle mæthed – eller måske skulle jeg sige, vores manglende evne, blev på fornem vis illustreret med et forsøg tilbage i 2005, hvor forskere satte forsøgspersoner foran en skål med suppe og gav dem besked om at spise, til de følte sig mætte.

Hvad den ene gruppe ikke vidste, var, at den skål, de spiste af, havde et hul i bunden, hvor igennem der blev tilførte suppe i nogenlunde samme takt, som forsøgspersonen tømte den. Med andre ord – det var umuligt at spise til skålen var tom. Kontrolgruppen spiste suppe af almindelige suppeskåle.

Da forskerne sammenlignede mængden af den konsumerede suppe, viste det sig, at de personer, der havde spist af den utømmelige skål, spiste 73 procent mere, inden de følte mæthed sammenlignet med kontrolgruppen, uden at de overhovedet var bevidste om det.

Smagssanserne påvirkes af farve og form

Og det er ikke kun vores evne til at føle mæthed, der påvirkes af omgivelserne. Også vores sanser påvirkes.

Et studie udført af forskere fra Oxford, viste for nyligt at hjernen meget hurtigt beslutter sig for, hvad den kommer til at smage, længe inden maden overhovedet kommer i berøring med lugte- og smagssanserne. Synssansen overtrumfer alle de andre sanser og påvirker hvilke grundsmage, vi noterer os, imens vi smager på tingene.

Det fandt forskerne ud af, ved at bruge bestik af forskellig form, farve og vægt.

Farvekontrast mellem det bestik vi spiser med, og det vi spiser, påvirker eksempelvis vores evne til at smage sødt. En hvid yoghurt smager sødere, hvis vi spiser med en hvid ske, end hvis skeen er sort. Den søde smag vil også være mere markant, hvis skeen er lille som en typisk dessertske og ikke stor, som en suppeske.

Selve formen på bestikket påvirker vores evne til at smage salt. Et stykke ost spist af en kniv, vil smage mere salt, end når den spises med gaffel, eller hvis der er stukket en tandstik i den.

På trods af at mange af de valg, vi træffer, når vi spiser, foregår på det ubevidste plan, kan vi sagtens bruge den viden, adfærdsforskerne har i dag, til at gøre det sunde valg let.

Kantiner og restauranter kan f.eks. gå uden om de store tallerkner. Vi kan vælge små glas, frem for store. Og vi kan tænke lidt over, hvordan vi anretter og placerer vores mad på bordet.

Mundrette bidder

Det er en vildfarelse at tro, at det kun er børn og ældre med gebis, der foretrækker mundrette bidder, når det kommer til grøntsager og frugt. Også vi voksne har det sådan.

Forskere lavet et par forsøg med et kagebord, der stod uden for et mødelokale. I begge forsøg blev der serveret frugt og kage i kaffepausen.

I det ene forsøg var frugten skåret op i mundrette bidder og placeret på fade foran kagerne på bordet. I det andet var frugten hældt op i store skåle, som stod placeret bag ved fadene med kager.

I begge opstillinger spiste deltagerne kage. Men når frugten var skåret op og stod forrest, spiste deltagerne 84 procent mere frugt og 30 procent mindre af kagen. Husk på, at der er tale om, at samtlige deltagere helt selv kunne vælge. Der var ingen, der havde sagt et ord om, at frugten var sundere end kagen. Det eneste forskel var, at frugten var blevet gjort mere tilgængelig.

På samme måde kan vi manipuleres til helt at undlade at tage af det usunde.

Ude af øje ude af sind

I et andet forsøg placerede forskerne smørret i en kurv på en hylde under buffeten i et forsøg, og midt på bordet i et andet. Smørret var i begge tilfælde synligt for de spisende gæster. Der var langt flere, der helt undlod at tage smør til brødet, hvis de skulle bukke sig efter det. Mere skulle der ikke til.

Jeg tænker, at vi bør bruge alt denne viden fornuftigt. Tænk, hvis vi engang i fremtiden fik butikskæder, der er indrettet på en måde, der støtter os i at træffe det sunde valg? Eller restauranter, der manipulerer os til at spise mindre? Hvordan mon verden så ville se ud?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *