Et-Nul til Tine og skovskiderstilling

Rulleskitræningen varetages i dag af Jacob Ghisler og nu skal der fart på. Slut med at trisse af sted. Dagens program består af et testløb på 4-5 runder af 5 km eller korte og lange intervaller.

Jeg er egentligt indstillet på at løbe testen. Men da programmet annonceres, og Jacob Ghisler siger, at intervallerne er for begynderne og testen for de garvede, kommer jeg i tvivl. Jeg kigger på løberne, der er ved at gøre sig klar til testen. Som langbenede heste står de og pruster i mørket og så svigter modet mig. Tænk, hvis jeg overhovedet ikke kan følge med? Jeg kigger bedende på Tine.

”Jeg skal ikke løbe test,” siger hun.

”Jeg skal overhovedet ikke løbe nogen test,” gentager hun fast, da jeg forsigtigt forsøger at overtale hende med argumentation i, at det jo ikke er en test, som skal bestås, men udelukkende har til hensigt at motivere.

Jeg resignerer – Med hængende mundvige triller jeg med begyndergruppen ud i mørket. Ud på opvarmningsrunden. Humøret kommer dog hurtigt igen. Jacob Ghisler tager sig af os i dag – og han er god.

”Han er en af mine yndlings trænere,” siger Tine og smiler tilfreds. Jeg har lyst til at skubbe til hende, men gør det selvfølgelig ikke.

Vi løber ned af Klampenborgvej. Ned af bakke. Med tilfredshed kan jeg notere, at jeg godt kan følge med gruppen. Det kunne jeg ikke sidste år – så lidt fremgang har der været, tænker jeg glad.

Efter et par km ender vi i et villakvarter med et skønt kuperet terræn – Her skal vi løbe korte intervaller op over en bakke. Først skal vi udelukkende stage os op. Tre gange. Dernæst løber vi dobbelt stavtag med fraspark og til sidst i diagonalgang. Ghisler løber ved siden af os og presser på.

”Kom, kom. Hurtige bevægelser! Kraftigere fraspark!”

Folk knokler af sted. Ind imellem kommer en stor gruppe af skiløbere fræsende forbi. Det er testløberne. Jeg konstaterer, at der ligger en lille gruppe kvinder til sidst og forsøger at regne ud, om jeg ville kunne følge med dem. Men det er jo egentlig ligegyldigt. Jeg har andre ting, at tænke på.

”Du løber noget stivbenet,” konstaterer Ghisler.

Jeg sender en tanke til Tine. Hun har tidligere kommenteret min stivbenet stil, og jeg ved, at hun vil glæde sig over, at den søde træner har samme mening som hende.

Jeg forsøger at rette ind. Ændre min stil. Med svung i bentøjet finder jeg Tine i mørket.

”Et-nul til dig. Jacob mener også, at jeg løber med for stive ben,” siger jeg til hende.

”Ja. Jeg hørte det godt,” siger hun og så griner vi.

Skovskiderstilling – Jacob genner os over på en længere bakke.

”Nu skal vi løbe nogle længere intervaller. Husk at holde farten. Hurtige bevægelser. Først løber I diagonalgang uden at bruge stavene op af bakken tre gange. Dernæst dobbelt stavtag med fraspark og til sidst diagonalgang med stave. Så må vi se, hvordan det går”, griner han.

”På vejen ned skal I stå i æggestilling”.

Æggestilling?

Jacob går ned i knæ. Holder stavene ind til kroppen, godt oppe under hagen mens han viser os, hvor let det er at regulere balancen ved at justere med stavene ved at bøje eller strække armene så stavene kommer længere væk eller tættere på kroppen. Han slutter af med at vise det in action. Han ligner de hurtige slalomløbere, der fræser ned af pisterne.

”I finder hurtigt ud af, at det er meget lettere at holde balancen på den måde, når I løber ned af bakkerne. Og man kan sagtens plove, selv om man sidder på hug.”

Tine og jeg ligger lige i røven af hinanden, da vi når toppen af bakken. Vi sætter os på hug som anvist og triller af sted. Meget meget langsomt. Vi er ved at dø af grin – nok mest fordi det giver associationer til skovskiderstillingen.

”Jeg ser det for mig, Tine. Os to på vej ned af pisten til Vinter OL 2014. I sneglefart”.

Vi fniser som småtøser, så vi er lige ved at vælte.

Træneren kommer forbi og giver mig et puf bag i.

”Mere fart på!”

Efter halvanden times træning er jeg ved at være godt mør. Selv om jeg ikke løb med testløberne, føles benene godt brugte. Og det var egentlig rart at få lidt fart på – også selv om fokus var på teknikken. Og så lærte jeg jo noget nyt, som jeg ikke tidligere havde prøvet. Måske kan jeg lære også at blive god til at løbe ned af bakkerne?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *