Dem versus Os

Ævl og kævl i motionskredseFordomme i motionskredse graver grøfter i stedet for at afføde respekt og ydmyghed.

Hører du til en af dem, der synes, at de der triatleter kører råddent? I hvert fald mere råddent end de ”rigtige” landevejsryttere?

Eller måske kommer du fra en holdsport og er af den overbevisning, at løbere er et egoistisk folkefærd, der ikke kan finde ud af at lave gode holdpræstationer – de kommer jo fra en individuel baseret sport og tænker udelukkende på dem selv?

Det kan også være, at du er roer og hører til en af de mange, der siger: Årh ja! hun er måske stærk i et ergometer. På vandet kan hun ikke følge med. Det viser jo bare, at enhver kan rive og flå i et ergometer!

Som aktiv motionsudøver med gang i en del forskellige sportsklubber, hører overstående udsagt til min dagligdag. De bliver mumlet igen og igen. Nogle gange tager jeg mig endda mig selv i at tænke det samme.

Dårlig stemning

Desværre florerer de nedladende tanker ikke kun på tværs af de store motionstrends. Også inden for sportsgrene, hvor man skulle tro at kærligheden for vand, land eller luft havde en formildende effekt på temperamenterne, går det nogen gange hårdt for sig.

På Bagsværd Sø sviner scullerroerne kajakroerne til og omvendt. På landevejen er det motionisterne på enkelstartcyklerne versus dem på landevejscyklen. I løbeskoene er det løberne kontra ultraløberne. Selv i den store nye fantastiske klatrehal ude på Refshaleøen er det lykkedes klatrefolket at kigge skævt til hinanden – for er de der indendørsklatre nu virkelige klatrere? At hænge på en væg er jo langt fra det samme som at klatre på rigtig klippe!

I aftes faldt jeg over en post i en trigruppe på Facebook, hvor en beklagede sig over, at enhver kunne være med til Ironmanstævnerne – at man burde sætte en tidsgrænse, der forhindrede Hr. og Fru. Danmark, som var 16 timer om at komme i mål, i at deltage.

Og sådan bliver det ved og ved. Det er f…… ikke til at holde ud!

Fælles front

Det pudssige med disse små krige er, hvor snæversynet vi alle sammen kan blive. Vi kagler op, uden at tænke nærmere over det. Først når en udefrakommende trussel krydser vores vej, stå vi sammen som et fælles motionsfolk.

Jeg kender eksempelvis ikke en eneste motionist, der ikke bliver fulde af forundring og forargelse, når vi oplever, hvordan mennesker uden for sportens verden forsøger at forhindre os i at udøve vores pulsaktiviteter.

Tænk på alle de gange idioter har hamret søm i rødderne ude i skoven, hvor MTB’erne kører. Spaderne, der har spredt tegnestifter eller glasskår på asfalten på landevejsrytternes yndede træningsruter, og billister, der bevidst chikanerer både løbere og cykelryttere, når de træner i flok.

I sådanne tilfælde nikker vi alle i takt til, at vi har med rabiate og idioter at gøre – men hvorfor skal det være sådanne ekstremhændelser, der får motionister og sportsfolk til at stå sammen?

Hvorfor ikke bare respektere hinanden for det vi kan, og det vi gør?

7 tanker om "Dem versus Os"

  1. Årh jeg har tænkt meget over om jeg havde lyst til, at skrive denne kommentar. Jeg har det lidt svært med visse aspekter af rummelighed, jeg vil hellere tage hensyn, da det er lidt mere rettet mod enkelte og ikke bare være rummelig, jeg køre en del MTB. Og her er der en konflikt med de andre brugere af skoven, jeg er efter nogle år stoppet med automatisk, at sige undskyld når folk brokker sig (med mindre jeg har gjort noget galt kan jo ske) jeg sætter altid farten ned til ca. 12 kmt. Når jeg passere folk i skoven, alligevel hører jeg ofte “uuuh du køre stærkt”, dette på trods af at de 4 børn i gruppen, så og hørte mig for 50 m. Siden, og står i kanten af stien og vinker til mig, men de voksne er så optaget af snak eller mobil, at de intet opfatter. Hvilket jeg stopper og på en pæn pg ordentlig måde fortæller dem. I går var jeg i svømmehallen, her var vi 5 svømmere der trænede crawl på en bane, pludselig svømmede jeg donk ind i en ny til kommen, der mente hun skulle svømme rygsvømning, i den samme bane ikke fedt.
    Det skal siges at jeg på ingen måde er perfekt selv, køre konsekvent over for rødt hvis jeg mener der frit, når jeg pendler på roskildevej, men jeg tiltaler altid folk ordentligt men tager gerne debatten hvis jeg syntes den skal tages. Puha håber ikke jeg er mutters alene med dette synspunkt

    • Rune – du er helt alene….

      Nej – spøg til side. Selvfølgelig findes der irritationsmomenter og folk, der agerer rigtig politimesteragtige – i skoven, i trafikken, på banen og ja, i svømmehallen. Men jeg ved ikke … de senere par år jeg forsøgt mig med en strategi med bare at undskylde – også selv om det er de andre, der er idioter. I starten var det svært – men nu tænker jeg ikke så meget over det. Og det er overraskende let for mig at ryste på skuldrene og køre/løbe videre uden at lade mit humør blive ødelagt af disse irriterende folk.

      Og jeg bliver helt flov over din fortælling i svømmehallen – det kunne være mig :-/ … jeg savner altså en bane, hvor der står “For langsomme svømmere”

  2. Hvis man er en del af en klub/gruppe, så har den i hvert fald i første omgang ansvar for at dens medlemmer kender til reglerne på stadion.
    Jeg vil ikke sige at jeg har ‘ansvar’ for at oplære andre der kommer som dele af en anden gruppe, men jeg fortæller dem det da, hvis de ikke har styr på det. I en pæne tone.
    Som du siger kræver det pædagorisk overskud, og hvis man selv har en hel gruppe man træner, er det ikke nødvendigvis det man har mest af, når man skal overbevise folk der ofte går i deres helt egen boble, at de altså er til irritation for andre…
    På Østerbro Stadion er der kommet rigtig mange nye grupper de sidste år, og der er også stor udskiftning i nogle motionistgrupper, så nogen gange bliver man bare lidt opgivende når man skal være pædagogisk igen-igen.

    • Helt klart – og jeg indrømmer gerne, at jeg selv har oplevet voldsom irritation over ureglementeret adfærd på atletikbanen 🙂
      Måske skulle jeg skrive et blogindlæg om 10 gode regler på banen? Kom gerne med input!

  3. Men Jesper – er det så ikke vores ansvar, at fortælle om disse skrevne og uskrevne regler, stille og roligt, til vores klubkammerater og alle andre uvidende? Uden at hidse sig op?
    Jeg ved godt, det kræver pædagogisk overskud – og jeg kan desværre ikke prale af altid at have det – men jeg stopper f.eks. ofte folk, der har for vane at gå i sporet (når der er sne og skiklubben har besværet sig med at trækkke spor til langrendsløberne). Jeg fortæller dem, at deres gang ødelægger sporerne – og rigtig tit udbryder de: Ih Gud. Det vidste vi ikke!

    Det samme gør sig gældende med motionisterne på banen – fortæl dem venligt, at de er mere end velkomne, men det kunne lette trafikken en del, hvis de trak ud i et af ydresporerne fordi der også er hurtigløbere på banen.

  4. Min egen erfaring er tit at en negativ holdning i forhold til andre gruppen inden for samme sport, har at gøre med hvordan man mener folk overholder skrevne og uskrevne regler. Hvis man ser en triatlet smide et stykke skrald, så er det bare så nemt at sige “det er også de skide triatleter, der sviner af helvedes til”, fordi det er en meget nem boks at sætte personen ind i. I forhold til så mange andre ting.

    Fra min egen verden, så har (løbe)motionister ofte et skidt ry i atletikkredse. Det tror jeg ofte hænger sammen med, at nogle af dem ikke er særlig gode til at begå sig på et stadion. Man ser sig for når man krydser banen, man står ikke stille i banerne, man jogger langs yderkanten osv. Desværre bliver motionistgrupperne desværre ikke lært op i de regler, som mange af atletikudøverne, der lærer det fra barns ben.

    Jeg gider ikke rigtigt hidse mig op over forskellige grupper. Men jeg kan hidse mig op over folk der ikke “opfører sig ordenligt” og har respekt for andre når de er ude at løbe, cykle eller hvad er det. Og så er det ligeglad om det er en 800 m løber, en marathonløber, triatlet eller MTB-rytter..

  5. 🙂 Jeg kunne ikke være mere enig! Jeg synes alle dem, der ikke bare har givet op, er seje. Vi kæmper alle med forskellige dæmoner, overbevisninger og sager. Men kodeordet er vi alle gør det. Og kæmperespekt til alle der gør noget. Jeg vil langt hellere heppe og lade mig inspirere end blive sur over at ham der lige overhalede mig på en MTB ikke kørte på en “rigtig” cykel 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *