Bekymring eller ondt i den bare?

Et gammel foto - men også dengang var glæden for løb mit brændstof.Fri mig for prædikater – jeg dyrker min motion, fordi jeg kan lide det. Intet andet!

I stedet for at glæde sig over, at danskerne er bidt af motionsbacillen, stiger koret af bekymrede klummeskribenter, kommentatorer og selvudnævnte eksperter. Bekymringen går ikke så meget på de fysiologiske udfordringer, motionisterne udsætter sig for. Næ nej. Det er psyken, der vækker korets bekymring. For motionisten jager jo blot det næste narcissistiske fix i sin besættelse af at dyrke sin egen krop, lyder dommen.

Men er det nu også sandt?

Antallet af danskere, der dyrker en eller flere former for motion er ganske rigtig steget over de senere år.  Vi har taget både landevejen og de mange strækninger med rent badevand til os. Danskerne deltager i landevejscykelløb, tristævner, åbenvandskonkurrencer og motionsløb som aldrig før. Men gør de det virkelig for at dyrke egoet? Eller gør de det i et forsøg på at flygte fra hverdagens trivialiteter?

Jeg tvivler!

Hvorfor er det så svært at forstå for mange af disse ivrige debattører, at vi faktisk er nogen, der dyrker motion, fordi vi har det sjovt med det? At vi iklæder os spandex og løbesko, fordi vi kan lide at svede? At sporten, kammeratskabet og sejren over den indre dovenskab gør os stolte og glade? Og ikke mindst, at vi rigtig gerne vil dele den oplevelse med ligesindet på de sociale medier i form at fotos, svedige opdateringer og motionslogs – præcis som andre deler deres kærlighed for nuttede kattekillinger og nyopgravede aspargeskartofler fra haven? Er det virkelig så ufatteligt?

Sat i bås

Man behøver ikke at have hang til lir og investere forskudsarven i udstyr for at blive sat i bås. Jeg hører til en af dem, der dyrker minimalismen. Alligevel har jeg rigtig ofte fået prædikatet ”sportsfreak”.

Når folk hører, at jeg dyrker sport hver dag (HVER DAG?) – og både løber, cykler og ror (HVORNÅR HOLDER DU SÅ FRI!!??), og gerne bruger et par timer dagligt på det (DET ER IKKE NORMALT!) så kigger de på mig, som om jeg er faldet ned fra Månen, og kalder mig mere eller mindre flatterende ting som f.eks. sportsfreak, sportsnørd, sportsidiot eller supermotionist.

I rigtig mange år har reaktionerne blot fået mig til at trække på skuldrene, men nu er jeg meget meget træt af alt det pis. Jeg kommenterer jo heller ikke alle dem, der spiser ti gange om dagen (HVORDAN FÅR DU TID TIL DET?), er inaktive i mere end 11 timer i træk (VIRKELIG? DET MÅ GØRE ONDT!?) eller bruger tre-fire timer foran tv’et hver aften (TV ER DÅRLIGT FOR BØRN – OG SIKKERT OGSÅ FOR VOKSNE!).

Aktivitet smitter

Måske dyrker jeg mere motion end normalbefolkningen – men det gør mig hverken til egocentrisk, idiot eller nørd. Det gør heller ikke, at jeg er berettiget til en eller anden psykisk diagnose.

Og når jeg kigger på, hvilken afsmitning, mine mange aktiviteter har haft på f.eks. min datter, så bliver jeg sgu lidt glad i låget. Hun er nemlig vokset op i et miljø, hvor det er helt almindeligt at cykle eller løbe til arbejde. At venner mødes for at træne eller hele familien deltager i et motionsløb.

Min datter dyrker ikke sport/motion hver dag – men hendes tilgang til den slags aktiviteter er legende – og hun leger i hvert fald et par gange om ugen eller mere. Præcis det samme fænomen kan jeg se hos mine venners børn.

Så stop dog al den snak om, at vi, der elsker at røre os, gør det på bekostning af både job, familie og helbred. Brug krudtet på noget andet. Løb en tur!

 

6 tanker om "Bekymring eller ondt i den bare?"

  1. Godt skrevet. Hvad er der galt i at have det sjovt. Det er fedt at suse ud ad mountainbike sporet eller løbe i høj fart ned ad bakkerne. Hellere være ude og bruge kroppen end at sidde foran fjernsynet og se de samme genudsendelser mens man propper sig med chips.

    Og ja de gode vaner går i arv.

  2. Tak! Sådan! Bliv ved på din måde – glem prædikanterne… Glæd dig over: din hvilepuls, dit åndedræt, din superkrop, din superapetit, din øgede udholdenhed, din dejlige kulør, dit mentale overskud, dit højere energiniveau, dit personlige overskud, din sexlyst, din gode søvn, fravær af skavanker, letheden, smidigheden, de sjove oplevelser, årstidernes skiften – din hyppige glæde og dit lange liv

  3. Jeg tror at debatører der skriver de her indlæg som du omtaler, i nogle tilfælde har ret. Der ér nogle der dyrker motion for at flygte fra arbejde, familie og børn, og for at pleje deres ego. Det er bare ikke alle…
    Og kan man se sig selv i øjnene, som du og jeg, og sige at vi gør det fordi vi har lyst, så orker jeg da slet ikke at hidse mig op over hvad nogle debatører skriver 🙂

  4. Super godt indlæg og helt riktig. Jeg er også helt trett av å lese alle de kommentarer om egoistiske træningsnarkomane. Det er et potitivt tilvalg og berikelse af livet å trene og dyrke sport. Livet ville vært fattigere uden.

  5. Tak frk Willumsen! Sande ord for pengene. Er selv død træt af bemærkningen “Har du ikke et liv?” Hvis tv-fodbold, stresse hjem kl 15:30 og sløv fritid ikke er centrum for alle mine længsler!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *