App som motivator

Det er pudsigt, hvilke ting, der kan motivere en til at kaste sig ud i nogle af de aktiviteter, man længe har tænkt på.

Gennem flere måneder har jeg eksempelvis forsøgt at få gang i træning af kropshævninger. I kådhed havde jeg endda udfordret en klubkammerat i, hvem af os, der her i det nye år ville være i stand til at lave flest. Men træningen er ikke rigtig for alvor blevet til noget, og det eneste, der er steget i antal, er de dårlige undskyldninger.

Til gengæld får jeg trænet min evne til at lave armstrækninger – også kaldet armbøjninger. Det går strygende. Jeg får lavet et stigende antal ca. hver anden dag.

Hvorfor denne forskel i entusiasme?

Det kan skyldes et lille program, jeg har downloadet til min telefon. Eller det kan skyldes, at jeg er blevet opfordret – ikke udfordret, af en kammerat fra skiklubben. Jeg hælder mest til, at det er en kombination af begge dele.

Et fælles projekt – Det var Kirsten, der på vores træningstur i Norge, fortalte mig om app’en, ”100 Pushups”. Ved at følge et program tre gange om ugen, lover folkene bag programmet, at man på seks uger vil være i stand til at udføre 100 armbøjninger i streg.

”Du skal bare downloade programmet, så fortæller det dig, hvor mange armbøjninger du skal lave, hver gang. Det er pærelet,” sagde Kirsten, da vi sad og smalltalkede over et par glas vin efter en hel dag på løjpen.

Drengene, der sad omkring bordet, nikkede. ”Ja, det er et skide godt program,” lød det mumlende.

Indledende test –

”Du starter med at tage så mange armbøjninger, som du kan på én gang. Det taster du ind, og så tager app’en udgangspunkt i det, og strikker et program sammen, forklarede Nis.

Nis havde forsøgt at gennemføre programmet flere gange, men indrømmede, at han var faldet fra, hver gang han nåede til uge fire.

Kirsten lokkede.

”Kom nu, Gitte. Vi starter samtidig. Først laver vi testen, og så gennemfører vi programmet sammen.”

Kirsten smed sig ned på gulvet og startede testen. Under stor jubel og højlydte opmunt-ringer fra den omkringsiddende skare, lykkedes det hende at tage 12 armbøjninger i streg.

Jeg var imponeret.

”Hold da op, Kirsten. Så mange kan jeg sgu da ikke tage. Højst fem- seks stykker – og det er på en god dag!”.

Smugtræning – Da jeg i sin tid besluttede mig for at melde mig til Vasaløbet, læste jeg et eller andet sted, at kronprins Frederik havde lavet armbøjninger hver dag, mens han trænede sig op til Vasaen, og det var han taknemmelig for, da han kom i mål. De seneste par måneder havde jeg af samme grund forsøgt at indføre et ritual med daglige armbøjninger, men efter at jeg har ligget syg i julen, var projektet gledet ud i sandet. I øvrigt havde jeg aldrig taget mere end ti på én gang.

Jeg lagde mig ned på flisegulvet og gik i gang. Jeg fik lige så meget hep som Kirsten. Spørg lige om det hjalp? Efter 19 stk. faldt jeg prustende sammen på gulvet med hamrende hjerte. Både mine arme og ben rystede, men smilet var bredt og stabilt. De opmuntrende tilråb og Kirstens 12 armbøjninger gjorde hele forskellen.

Overstadige tastede vi vores testresultater ind i app’en. Til vores overraskelse, skulle vi starte samme sted i det seks uger lange program – ergo, jeg kunne have sparet mig for de sidste syv armbøjninger. På den anden side, så var det helt klart en fordel, at vi skulle tage det samme antal, blev vi hurtige enige om, og drengene var vist blevet lidt imponeret.

En hård start – Vi lovede, at vi ville holde hinanden fast i, at vi skulle huske de næste armbøjninger om to dage. Måske ville vi endda tage dem sammen, nu når vi alligevel var på skitur sammen.

Smilet stivnede lidt, da vi så, hvor mange vi skulle tage.

”10-12-7-7-9+. Det giver 45 i alt. Det lyder hårdt. Hvordan skal jeg kunne tage så mange, når jeg kun kunne tage 12 i dag?,” spurgte Kirsten undrende.

Vi blev enige om at give det en chance, selv om det lød vandvittigt.

To dage senere opsøgte Kirsten mig med et stort smil.

”Så har jeg taget dem! Nu er det din tur.”

Kirsten indrømmede, at hendes arme stadig rystede, men det var lykkedes hende at gennemføre dagens program. Godt nok med masser af hep – så for at det ikke skulle være helt unfair, var hun nu kommet for at heppe på mig.

Jeg lagde mig ned på gulvet og tog de første 10. App’en viste et ur, der tællede ned fra et minuts pause. Telefonen snurrede og bippede, da det var tid til at give sig i kast med de næste 12.

Til min store overraskelse, kunne jeg snildt lave de 45 armbøjninger og endda lidt ekstra på den sidste runde. Nitallet med et lille plus, indikere, at man minimum skal tage ni, men gerne flere, hvis man kan.

Påmindelse – Skiferien var slut og vi rejste hjem Glemt var alt om armbøjningerne, indtil der i går eftermiddags tiggede en sms ind på telefonen.

”Done”

Den var fra Kirsten. Der var ikke andet at gøre, end at finde app’en frem, lægge mig ned på gulvet og lave de 50 armbøjninger plus det løse. I morgen skal vi til det igen. Denne gang skal vi lave 55. Jeg håber, jeg når at være den, der sender en reminder til Kirsten. Under alle omstændigheder skal jeg nok få dem lavet.

2 tanker om "App som motivator"

  1. Hey
    Prøv evt.også app’en LIFT — Lift er en motivationsapp, som forsøger at holde dig fast i de vaner du ønsker at ændre, hvilket også kan være ifm. træning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *