Aldersikoner og inspirationskilder

Flere topatleter gør sig bemærket i og med at de fortsætter karrieren langt op i alderen. Men også motionistverdenen har sine ikoner.

Forleden faldt jeg over en notits i en avis om den jamaicanske sprinterlegende, Merlene Ottery. Hun vil forsøge at kvalificere sig til VM i Moskva til august.

Imponerende godt gået, tænkte jeg – selv, hvis det ikke skulle lykkedes. Damen fylder 53 i denne måned.

I et forum for fysiologer og sportsinteresserede på Facebook faldt jeg i samme periode over en snak om netop kendte sportslegender, der har brudt aldersloftet. Og det er mange. Så mange, at det faktisk er muligt at finde en kendt sportsmand, der har opnået imponerende flotte placeringer eller glitrende medaljer inden for stort set hver en sportsgren, selv om alderen har sneget sig om på den anden side af de fyrre.

Det grå guld, kan man vel med rette kalde dem? På listen figurerer flest mænd. Måske fordi det først er inden for de senere år, at det er blevet almindeligt, at de kvindelige atleter fortsætter karrieren, selv om de stifter familie og får børn? Det tror jeg. Kvinderne skal nok komme.

Hverdagens ikoner

Hvorfor lægger jeg overhovedet mærke til sådan en notits?

Det gør jeg blandt andet fordi den slags historier inspirerer sådan en som mig til at blive ved med at mosle på med høj puls.

Men det er ikke kun idrættens ikoner, der påvirker mig. I virkeligeligheden er det nogle helt andre, der giver mig mit brændstof i dagligdagen. Nemlig de kvinder, jeg færdes med til dagligt og som gør noget ekstraordinært.

Det er kvinder, jeg kan spejle mig i, fordi deres liv ikke ligger så forfærdeligt fjernt fra mit eget. Kvinder, som jeg både kan snakke med og se lidt op til på en og samme tid.

Når alt kommer til alt er det nok dem, der er langt større inspirationskilder til motionister som dig og mig end atleterne inden for eliteidrætten.

Evner udover det sportslige

Man finder dem i alle klubber – Det er dem, der kommer til træning og viser overskud til både at være sociale, hjælpe andre og samtidigt selv få trænet hårdt.

Det er dem, der bliver ved med at æde sekunder af deres bedste tider på 10 km. Og dem, der gennemfører maratons på imponerende hurtige tider.  Nogle af dem deltager i den ene Iron Man konkurrence efter den anden, mens andre af dem sætter sig op på raceren og trækker feltet gennem strid modvind uden at kny, den ene gang efter den anden, til helt almindelig træning.

Disse kvinder fortjener opmærksomhed og hyldest. Det er nemlig dem, der virker som inspiratorer for alle os andre sofakartofler, der, hvis det ikke var for disse fantastiske rollemodeller, måske begyndte at tro på, at efter de 40, så er kursen udstukket, med udsigt til et liv med rollator.

Mine ikoner

I mine kredse er det eksempelvis Spartaløberen Malene Munkholm (45), der gang på gang kommer stærkt tilbage efter en skadespause og løber imponerende hurtig på en ti km. Bente Frøkjær (omkring 64), også en Spartaner, der formår at inspirere og opmuntre motionister, som ikke nødvendigvis er så hurtige, at de opnår podiepladser, men som er med til at få folk til at føle sig tilpas og mere end velkomne – og ikke mindst, til at gennemføre ting, som de måske ikke til at starte med troede var muligt.

Der er også de to jernladys, Dorthe Christensen (omkring 52) og Vibeke Hansen (58), der på alle måder viser, at alderen er et relativt begreb ved at gennemføre den ene Iron Man efter den anden.

Inden for roning må jeg bøje mig i gruset for roere som eksempelvis Birgit Juel-Hansen (60), der stadig ror hurtigere på en 2000 meter i ergometeret end mange af mine klubkammerater, på trods af, at hun er letvægtsroer, hvilket betyder at hun hverken er nævneværdig stor eller ekstraordinær langlemmet. Hun er bare stærk som en okse og har et kondital, der overstiger cifrene på hendes alder.

Cykelverdenen er relativ ny for mig, så her er der ikke rigtig nogen, jeg har tildelt min egen lille ikon-status. Dog jeg har da ikke kunne undgå at lægge mærke til kvinder som Tine Rishøj (48) og Charlotte Nobel (46) i min korte tid som klubmedlem af ABC Cykling.

”Hvis de kan, så kan jeg også”, tænker jeg, når jeg møder disse kvinder. Og den slags skal man ikke kimse af. Det er en stærk drivkraft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *